Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten, 1790-1872, Digter og Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romancer. I 1861 udgav han (i «Lyriske Digte og Romancer»)
«Valdemar Atterdag», en Romancekreds, der ganske vist minder
en Del om «Hjortens Flugt», men hvori der dog ogsaa er mange
ægte Hauchske Toner, som «Valdemars Sang»: «Min Falk den fløj
over Mark og Vang, tit og mange Sinde» og «Den vilde Jagt»
med den ejendommelige Rythmevexel. Dette Arbejde vandt et
stærkt Bifald i Læseverdenen, og det havde vel sin Del i, at H.
allerede det følgende Aar (1862) udgav en lignende Digtkreds,
«Valdemar Sejer», der dog ikke staar paa Højde med den første.
H.s Evne til at anslaa Folkesangstonen kommer maaske stærkest
frem i mange af de smaa Digte, der ere indlagte i hans Romaner,
som «Birken», «Polsk Fædrelandssang» og «En Flygtnings Sang»
(i «En polsk Familie»), «Hjemmet» (i «Robert Fulton») o. fl.
H.s lyriske Digte i strængere Forstand findes dels i den allerede nævnte
Samling «Lyriske Digte og Romancer», dels i «Lyriske Digte»
(1842; 2. forøgede Udg. 1854). Det var samme Aar, som Heiberg
skrev sin anerkjendende Recension af «Svend Grathe», at 1. Udgave
af denne Bog kom. Et ret ejendommeligt Sammentræf; thi, her
havde H. samlet de hidtil vidt adspredte smaa Perler, der skulde
bidrage mest til at skjænke ham et Navn som Digter. Man blev
da ogsaa strax opmærksom paa dem. En Anmelder i «Fædrelandet»
siger, at selv om Digtene mangle noget i Elegans, saa
have de til Gjengjæld «en Begejstringens Kraft og Dybde, som
vi ikke finde hos mange andre danske Digtere». Her peges der
netop paa det ejendommeligste ved H.s Lyrik. Thi i den føler
man bedre end noget andet Sted i hans Forfatterskab den dybe
Alvor i hans Natur, hans ridderlige Begejstring for alt stort og
ædelt og inderlige Afsky for alt smaaligt og usselt, føler, at han
var «en af hine Præster for Vedligeholdelsen af den hellige Ild i
unge Sjæle». Blandt de bedste Prøver paa hans Lyrik kunne
nævnes Digte som: «Jeg véd en Flod, jeg saa den kun i Drømme»
(«Valdemars anden Sang» i «Valdemar Atterdag»), Mindedigtet
over «Christiane Oehlenschläger», «Sang ved Naturforskermødet i
Kjøbenhavn 1860», «Fædrelandssang» («Morgendug, der sagte
bæver» osv.), «Afsked fra Verden», «Trøst i Modgang», Salmen
«Solen i sin klare Glans» og endelig det storstilede «Bekjendelsen»,
hvori han paa en gribende Maade skildrer sin Digterejendommelighed. –
H.s ydre Livsskæbne efter hans Ansættelse i Sorø kan fortælles
i Korthed. I Marts 1846 blev han udnævnt til Professor i nordisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
