Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten, 1790-1872, Digter og Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Livjægerkorpset – som Skoleelev kunde han ikke komme ind i
Studenterkorpset – og deltog i Udfaldet i Classens Have samt
i en æventyrlig Rekognoscering, der blev foretaget i den 3.
Bombardementsnat.
1808 blev H. Student, l sine Studenteraar blev han stærkt
greben af Oehlenschlägers Digtning, særlig af «Poetiske Skrifter»
(1805), og han var fra det Øjeblik en varm Beundrer af denne
Digter, noget, han, paa et senere Tidspunkt, adskillige Gange fik
Lejlighed til at lægge for Dagen. Han var en ridderlig Natur,
som ikke kunde tie stille, naar der, efter hans Mening, blev gjort
Uret mod dem, han elskede; derfor rykkede han ogsaa adskillige
Gange i Marken for at værne om sin Yndlingsdigters Ære. Da
Theatercensorerne i 1816 havde forkastet Oehlenschlägers «Freias
Alter», skrev han et Forsvar for dette Stykke (i «Athene» VII) og
et lille Stridsskrift, «Castor og Pollux», rettet mod Censorerne.
I den Baggesen-Oehlenschlägerske Fejde stod H. naturligvis paa
den sidstnævntes Side; en Dag i Sept. 1818 fik han Indbydelse til
at komme op til Student N. C. Møhl (senere Professor i det medicinske
Fakultet), hos hvem han traf Poul Møller, Adjunkt S. S.
Meisling og flere andre af Oehlenschlägers Tilhængere. I denne
Kreds blev der fremsat et Forslag om, at 12 studerende skulde
udfordre Baggesen til offentlig paa Latin at forsvare sine kritiske
Angreb paa Oehlenschläger. H. erklærede sig strax villig til at
deltage i et saadant Skridt. Desuden skrev han et Par Pjecer
mod Baggesens Kritik af Oehlenschlägers «En Rejse fortalt i Breve
til mit Hjem» og et satirisk Digt, «Hunden til Maanen», hvori
han sammenligner Baggesen med en Hund, der staar og bjæffer ad
Maanen (Oehlenschläger), som sejler stolt hen over dens Hoved.
Efter at H.s Kjærlighed til Poesien var bleven vakt gjennem
Oehlenschlägers Værker, kastede han sig med Begjærlighed over
Studiet af Udlandets store Digtere. Da han læste Shakspeares
«Kong Lear», var han til Mode, «ikke som om han læste, men
som om han gjennemlevede et forfærdeligt Æventyr». Goethes
«Faust» og flere af hans lyriske Digte gjorde et saa stærkt Indtryk
paa ham, at han ikke engang ved Studiet af Shakspeare havde
oplevet noget lignende. Af den romantiske Skole satte han især
Tieck meget højt; naar det gjaldt om, siger han i sine Erindringer,
at «skildre Sjælens hemmeligste Drømme, det vidunderlige Naturliv
i Skovenes Indre og den hele mystiske Side af Tilværelsen, hvori
en højere Aandeverden er nær ved at bryde igjennem, da syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
