Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Wilhelm Emilius Zinn, f. 1836, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<b>Hartmann, Wilhelm Emilius Zinn,</i> 1836-98, Komponist.
Emil H. er Søn af ovennævnte J. P. E. H. i
dennes første Ægteskab og er født i Kjøbenhavn
21. Febr. 1836. Som Arv efter sin Slægt viste
han sig tidlig i Besiddelse af musikalsk Begavelse,
der uddannedes ved Undervisning først af N. Ravnkilde,
senere af A. Rée i Klaverspil, medens Faderen selv
underviste ham i Orgelspil og Musiktheori. Allerede i
Barnealderen komponerede han – tiltalende Prøver herpaa
findes i de af ham senere udgivne «Smaasange for Ungdommen»
(Op. 20) –, men hans første større, offentlig hørte
Komposition var en Passionssalme af Ingemann for Sopransolo,
Kor og Orkester, udført ved Theaterkorets Koncert i Frue Kirke
Skærtorsdag 1858. Sammen med sin senere Svoger Aug. Winding
komponerede han Musikken til Bournonvilles Ballet «Fjældstuen»,
opført i Maj 1859 paa det kgl. Theater, hvilken blev
modtagen med Bifald og oplevede en længere Række
Forestillinger. I 1860 rejste han til Tyskland,
hvor han i Leipzig fortsatte sine Studier i Musik,
og efter Hjemkomsten blev han i 1861 ansat
som Organist ved St. Johanneskirken i Kjøbenhavn,
hvorfra han senere, i 1871, forflyttedes til
Christiansborg Slotskirke. Det Held, han havde med sin
Balletmusik, gav ham Lyst til at forsøge sig som dramatisk
Komponist, og han skrev for det kgl. Theater Musikken til
Hostrups Syngestykke «En Nat mellem Fjældene» (1863), til
Operaen «Elverpigen» med Text af Overskou (1867)
og til Syngestykket «Korsikaneren» (1873), men intet
af disse Arbejder holdt sig paa Repertoiret.
Hans sikre Teknik, Klangsans og gode Herredømme over
de store Instrumentalformer, i hvilken Henseende
Omgangen med hans Svoger N. W. Gade vistnok har
paavirket ham meget, førte ham naturlig til
at arbejde for Koncertsalen, og han har indtil
nu skrevet en Række anselige Kompositioner paa
dette Felt, som, fremførte under hans egen Ledelse
paa hans hyppige Rejser, have gjort Navnet Hartmann
bekjendt i Udlandet, hvortil vel ogsaa hans Musiks
mere universelle Karakter har bidraget. Blandt hans
Værker kunne fremhæves: Symfoni Nr. 1 i Es-Dur (Op. 29),
Nr. 2 «Fra Riddertiden» (Op. 31), Nr. 3 i D-Dur
(Op. 42) og den symfoniske Digtning «Hakon Jarl»
(Op. 40); «Ouverture til et nordisk Sørgespil»,
et af hans mest bekjendte Værker, senere udgivet
under Titel «Eine nordische Heerfahrt» (Op. 25),
«Ouverture pastorale», «Skotsk Ouverture»;
«Nordiske Folkedanse», «Skandinavisk Folkemusik»
(Bearbejdelser for Orkester af nordiske Viser
og Danse), «Dyveke-Suite» (Op. 45), «Tanz-Suite»
m. fl.; en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
