- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
109

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harsdorff, Caspar Frederik, 1735-99, Arkitekt - v. Harstall, Christian Ulrik, 1645-1719, Hofmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ødelagdes og fjærnedes med unænsom Haand. Dette Projekt
var beundringsværdigt ved sin storladne Simpelhed;
Kunstneren havde under Udarbejdelsen stadig haft
Roms Pantheon for Øje, og der er ingen Tvivl om, at
Kirken, opført i denne Skikkelse, vilde være bleven et
karakteristisk og mærkeligt arkitektonisk Monument i
Norden. Projektet vedtoges, trods alvorlig Modstand
fra flere Professorers Side, men da Efterretningen
herom bragtes den gamle og syge Kunstner, overvældede
Glædesbudskabet ham, og de svage Kræfter svigtede. Han
døde, som ovenfor nævnt, i Foraaret 1799.

Des værre eje vi saare lidet af H.s Efterladenskaber. Hans
Akademitegning er forsvundet, hans Model ligesaa, og de fleste af hans
Originaltegninger, som vare gaaede i Arv til hans
Svigersøn Murmester Schaper, tilintetgjordes ved
en Ildebrand. Hvad vi have tilbage, er det smukke
Værk «C. F. Harsdorffs Værker» (1871), udgivet af
Selskabet for nordisk Kunst, hvori hans Hovedarbejder
ere gjengivne i dygtige Raderinger, og hvortil Høyen
har skrevet en (af Julius Lange fortsat) saa kyndig
og forstaaende Text, at dette Værk altid vil blive
en Hovedkilde til Studiet af H.s Kunst.

Som et Exempel paa, hvor alsidig H. var, skjønt
han selv saa fuldstændig gik op i Antiken, kan
følgende anføres: Som kgl. Hofbygmester blev han
ofte raadspurgt i vanskelige Spørgsmaal, og man maa
beundre hans omfattende Blik og klare Dømmekraft. Han
viste bl. a. en saadan Respekt for Christian IV’s
Renæssancebygninger, skjønt deres Stil laa hans Smag
saa fjærnt, at det er hans Fortjeneste, at han ved sin
vægtige Indflydelse forhindrede Virkeliggjørelsen af
Hofbygmester Anthons taabelige Projekter om at omlægge
S-Broen ved Frederiksborg Slot og at nedbryde Spiret
paa Rosenborg Taarn og erstatte det ved en Ballustrade
(!).

Thomas Thaarup satte de kjønne Ord paa hans Kiste:
«Sjælden som Kunstner, som Menneske».

Weilbach, Dansk Konstnerlex.
Hennings, Essai historique sur les arts et leur progrès
en Danemarc S.70. 87 ff.
Collin, For Hist. og Statistik II, 197 ff. 262 ff. 275 ff.
(Schaper,) Marmorkirken og Marmorpladsen, 1867.
Høyens Skrifter III, 119 ff. 225 ff.
Friis, Saml. til dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 119 ff. 273 ff.

Erik Schiødte.

v. Harstall, Christian Ulrik, 1645—1719> Hofmand,
fødtes 5. Nov. 1645 i Nykjøbing paa Falster; hans
Forældre vare Hans Vilhelm v. H. til Pederstrup
og Berritsgaard, der var kommen til Danmark som
Kammerpage hos Prins Ulrik, og Sibylle Cathrine
Metzsch. I sin Ungdom færdedes H. i forskjellige
Lande og tjente

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free