- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
105

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harsdorff, Caspar Frederik, 1735-99, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nok er det, da H. kom hjem til Danmark i 1764, mødte
han med en arkitektonisk Dannelse og en kunstnerisk
Modenhed, der langt overgik alle hans samtidiges,

Først de ydre Omrids af hans Liv: 1764 blev han
agreeret og fik som Opgave «Et kongeligt Palais,
liggende paa en smuk Plads». 1765 blev han Medlem
af Akademiet, 1766 Professor i Perspektiv,
1770 kgl. Hofbygmester, 1771 efter Jardins
udtrykkelige Ønske hans Efterfølger som Professor
i Arkitektur. 1777-79 fungerede han som Akademiets
Direktør og udnævntes derefter til Justitsraad. I
Maj 1799 blev han syg paa sit Landsted «Rosenlund»
ved Gammel Kongevej og døde sammesteds Natten mellem
23. og 24. Maj. 1770 havde han ægtet en Datter af
Hofbygmester Fortling (V, 259) Elisabeth Margrethe,
f. 1749 og i 1765 allerede Enke efter Hofbilledhugger
August Braun; hun overlevede ham i 13 Aar og døde
16. Juni 1812.

H. fik ikke tilnærmelsesvis de Arbejder at udføre,
som hans sjældne Begavelse evnede; Forholdene
vare ugunstige og Sansen for Kunst yderst ringe. I
den første Periode efter sin Hjemkomst maatte han
nøjes med at opføre nogle Privathuse og restavrere
nogle Herregaarde. Og naar der endelig forelaa
Opgaver, ved hvis Løsning han kunde faa Brug for
sit kunstneriske Snille og sin rige Fantasi, saa
vare de des værre af den Art, at de paa Grund af
deres Bestemmelse og Materiale kun levede saa kort
et Liv, at de ikke formaaede at bringe hans Navn til
Efterverdenen. Naar der var Festligheder i Anledning
af Fødselsdage eller andre Mærkedage i den kongelige
Familie, overdroges det H. at komponere de pompøse
Dekorationer, som opstilledes paa alfar Vej, og hans
Opfindsomhed og fint udviklede Smag paatrykte disse
Øjeblikkets Børn et Præg, som i højeste Grad vakte
Samtidens Beundring. Flere af dem opstilledes senere i
Fredensborg Slotshave for en kort Tid at modstaa den
Ødelæggelsens Skæbne, som det skrøbelige Materiale
nødvendigvis var udsat for.

Lad os kortelig gjennemgaa de forskjellige Arbejder,
som det blev H.s Lod at udføre i sit Fædreland.

Uden for Kjøbenhavn har han bygget General Eickstedts
Gravkapel i Ringe Kirke i Fyn og Gravkapellet i Karise
Kirke ved Faxe for Grev Moltke 1766-69; sidstnævnte
Kapel var paabegyndt af en fransk Arkitekt, rimeligvis
Nicolas Jardin, men H. forandrede Anlægget efter sit
eget Naturel og benyttede ved det lille Kapel allerede
den samme Hovedidé i Karakteren, som han senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free