- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
98

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardenberg, Jacob, -1542, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hardenberg, Jacob, –1542, Rigsraad,
ældre Broder til ovennævnte Eiler H., arvede efter Faderen Hvedholm
og fik o. 1526 ved sit Giftermaal med Edel Bille,
Datter af Torben B. og Edel Jernskjæg, Sandholt og
Arreskov, alle i Salling Herred ved Faaborg.
1522 nævnes han som kongelig Hofsinde, blev
i Begyndelsen af 1523 af Christian II indsat til Befalingsmand
paa Fyn og forlenet med Nyborg og Hagenskov
(efter Eske Bille). 25. April, altsaa efter
at Kongen havde forladt Landet, overgav han
Nyborg til Frederik I’s Folk og er ikke
meget fremtrædende under denne Konges Regering.
1524 forlenedes han dog med Faaborg By og 1532
med Helligaandsklosteret i Faaborg, da Brødrene
selv, formodentlig for at sikre sig Beskyttelse
under de urolige Tider, havde overdraget ham Forsvaret
af Klosteret og dets Gods. Under Grevefejden
var han blandt de Adelsmænd, som i Juli 1534
erklærede sig for Hertug Christian (III); men da
Grev Christoffers Folk besatte Fyn, blev han nødt
til at sværge denne Troskabsed. Dette hindrede dog
ikke, at han i Begyndelsen af 1535, da man frygtede
for Frafald af den fynske Adel, førtes som Fange til
Kjøbenhavn. Sine Kostbarheder havde han betroet til
Præsten Hans Madsen i Svanninge, der som bekjendt
maatte udstaa Mishandlinger i den Anledning. Efter
i nogen Tid at have siddet fangen i Malmø
førtes J. H. i Begyndelsen af 1536 tillige med en Del
Rigsraader og Adelsmænd som Fange til Meklenborg og
udleveredes efter Kjøbenhavns Overgivelse, men fik
ikke Christian III1 s Naade og fuldstændig Frihed,
før han 28. Okt. 1536 havde udstedt en haard Revers
om at være denne Konge tro og finde sig i den da gjennemførte
Religionsforandring. Først 1540 kom han atter til at spille
en Rolle, optoges i Rigsraadet og forlenedes med Vordingborg
og Aaret efter med Næsbyhoved ved Odense samt
udnævntes til Stiftslensmand i Fyn. S. A. kjøbte
han Holme Kloster (Brahetrolleborg) af Kongen for
42000 Mark lybsk, saa han nu ejede et meget stort
Godsomraade i Faaborg-Egnen, men døde allerede, som det
synes temmelig pludselig, i Juli 1542. – Edel Bille var
død allerede 1527, hvorpaa han senere ægtede den myndige
og hensynsløse Sophie Lykke, Datter af Rigsraad Peder L.
til Hverringe. Med hende havde han 3 Døtre, der arvede
hans store Ejendomme; dog havde Fru Sophie Lykke 1551
atter maattet sælge Holme Kloster til Kronen, der havde
Gjenkjøbsret, fordi hun beskyldtes for at have vist
Haardhed mod Bønderne eller for lignende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free