- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
90

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harbou, Johannes Wilhelm Antonios, 1810-91, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

expedere selv meget vigtige Sager «efter Befaling», dels ved
forskjellige Sendelser saa vel til den aktive Hær som til Udlandet.
I Maj sendtes han saaledes som Krigsministerens befuldmægtigede
til Overkommandoen for at standse Hærens paatænkte Fremrykning
fra Fyn over Als i Sundeved, men bemyndigede derefter paa eget
Ansvar General Hedemann til at rykke saa langt frem, som det
var nødvendigt, for at indtage en passende Forpoststilling til Sikring
for Als. Fægtningen ved Nybøl blev heraf P’ølgen. I Juli s. A.
forfremmedes H. til Major. Ved Tschernings Afgang stilledes han
til Overkommandoens Raadighed, ansattes derefter ved 13. Bataillon,
men erholdt i 1849 Kommandoen over 12. lette Bataillon, som han
førte under Slaget ved Kolding, ved hvilken Lejlighed han blev
haardt saaret. Det følgende Aar overtog han Kommandoen over
9. Bataillon og saaredes atter haardt 24. Juli ved Helligbæk.

Efter Krigen beholdt han i lang Tid Befalingen over sidstnævnte
Bataillon, der garnisonerede i Holsten, og forfremmedes i
1852 til Oberstlieutenant, i 1858 til Oberst. Under Troppesamlingerne
ved Slesvig 1861-63 førte han dog en Brigade, og ved Hærens
Mobilisering 1864 erholdt han Kommandoen over 5. Infanteribrigade,
hvormed han deltog i Dybbøls Forsvar, indtil han under Kampen
28. Marts for 3. Gang saaredes. Vistnok forlod han ikke strax sin
Post, men nogle Dage senere beskadigedes ved et Uheld hans ene
Fod, han blev syg og kom ikke mere til Tjeneste før Krigens
Slutning. Ved Hærreduktionen s. A. sattes H. à la suite som
Generalmajor; alt forinden var han benaadet med Kommandørkorset
af Danebrog. I 1876 ansattes han som Chef for 2. Udskrivningskreds,
hvorfra han i 1883 søgte sin Afsked.

H. har taget levende Del i den offentlige Forhandling af
militære Spørgsmaal. Han skrev saaledes i 1848 «Til Vaaben, i Gevær!»,
som vakte megen Opsigt. Senere behandlede han Militærbudgettet,
Reserveofficersinstitutionen og andre Hærspørgsmaal i Dagspressen.
Ogsaa efter at være udtraadt af Tjenesten vedblev han dermed og
udtalte sig saaledes i 1867 meget bestemt mod daværende Krigsminister
Raasløffs Hærordningsforslag, hvis senere erkjendte Mangler
han paaviste. Han fulgte dernæst med Interesse saa vel den indre
som den ydre Politik og var i begge Henseender en erklæret
Modstander af det national-liberale Parti, som han bekæmpede i Tale
og i Skrift. Efter Krigen var han en Tid Formand i Avgustforeningen,
og for at opnaa større Indflydelse søgte han gjentagne
Gange, men forgjæves, Valg til Rigsdagen. H. var ikke alene en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free