- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
67

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanssen, Hans Peter, 1805-62, Raadmand - Hanssen, Lorens, 1750-1818, Rektor - Hanssen, Nis, 1808-66, Journalist og Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kollektør ved det lille Tallotteri. H., almindelig
kaldet Hans Norsk ligesom Faderen, der havde
handlet paa Norge, var Kjøbmand (tog Borgerskab
1834) og blev allerede 1838 deputeret Borger. 1848
valgtes han ved Oprørets Udbrud til Stadshauptmand og
optraadte 27. Marts i den samlede Kommunalbestyrelse
saa energisk imod den provisoriske Regering, at
denne ingen Fremgang fik i Sønderborg. H. forestod
Organiseringen af den alsiske Landstorm, blev 1849
Raadmand og var under hele Treaarskrigen Kongens
bedste Tillidsmand i Sønderborg. Han beklædte en
Mængde Tillidshverv, sendtes flere Gange til Kongen
i vigtige Ærender og sad i Stænderne 1853 og 1860.
Død 13. April 1862. Han ægtede 1. (28. Maj 1830)
Cathrine Spang (f. 23. Marts 1812 d. 1. Maj 1849),
Datter af Destillatør S. i Sønderborg, 2. Vilhelmine
Tide fra Kjøbenhavn (d. 10. Nov. 1859).

Illustr. Tid. 1862, Nr. 139.
Barfod, Dansk Rigsdagskal.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Hanssen, Lorens, 1750-1818, Rektor,
var født 27. Febr. 1750 i Horsens, hvor Faderen, Jens
H., var Rektor, indtil han 1756 forflyttedes
til Ribe. Moderen, Martha f. Lous, Datter af
Navigationsdirektør L., var bekjendt som en af
Datidens lærdeste Damer. H. blev Student 1767,
Hører ved Ribe Skole 1770, tog theologisk Examen
1772 og fortsatte derefter sin Skolevirksomhed i
Ribe. Paa Grund af Faderens tiltagende Svagelighed
gik Skolens Styrelse efterhaanden over i hans Hænder;
1774 blev han Subrektor, efter at han først havde
underkastet sig en Magisterkonferens, 1775 Konrektor,
1778 succederende og 1782 virkelig Rektor. 1807 blev
han Professor. Han var anset som en dygtig Skolemand,
men gjorde sig tillige bemærket som landøkonomisk
Forfatter og fik Landhusholdningsselskabets
Guldmedaille for en Planteskole af Frugttræer. 1814
tog han sin Afsked og døde 21. Sept. 1818. Han var
gift med Anna Jacobine Tetens, Datter af Biskop
Ped. T. i Viborg.

Dansk Litteraturtid. 1818, S. 670 ff.
Erslew, Forf. Lex.

S. M. Gjellerup.


Hanssen, Nis, 1808-66, Journalist og Præst,
Søn af Kaadner og Gjæstgiver i Øster Højsted ved Tønder
Hans Petersen Thømi (d. 21. Febr. 1845, 77 Aar gammel)
og Anna Kirstine f. Callesen (d. 4. Jan. 1827, 55 Aar
gammel), var født i Øster Højsted 15. Nov. 1808 og
blev 1834 Student fra Haderslev Latinskole. Han var
blandt de første til i Dagspressen at slaa til Lyd
for Nødvendigheden af at hjælpe det danske Sprog op
af den Fornedrelsestilstand, hvori

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free