Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørk Hansen, Mourits, f. 1815, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen med Pastor C. L. Nielsen «Kirkelig Statistik for Slesvig»,
1863-64 (ufuldendt). 1859 valgtes han af Gejstligheden i 1. Distrikt
til Medlem af Stænderforsamlingen. Efter dennes Møde 1860
modtog han tillige med Laur. Skau som Førere for Mindretallet
Anerkjendelsesadresser fra begge Rigsdagens Afdelinger, tiltraadte af
50000 danske Mænd. Samme Aar gjenvalgtes han; men Forsamlingen
blev som bekjendt 1861 sprængt af det tyske Piertal. –
Da Dybbøls Belejring 1864 begyndte, var der næppe nogen, der
led mere end Præsterne i Sundeved og Omegn, og især maatte
M. H. føle, i hvilken Grad han havde paadraget sig Tyskernes
Had, Gjentagne Gange blev han arresteret eller havde Stuearrest,
indtil han 23. Juli blev afskediget.
I henved 2 Aar var M. H. nu uden Ansættelse; han udgav i
denne Tid en Postil og en fortræffelig Afhandling om «Den danske
Bonde Laurids Skau». Da der 1865 første Gang efter Krigen
skulde vælges et Medlem af Rigsraadets Folketing for Vejle Amts
6. Kreds, hvortil de 8 slesvigske Sogne hørte, som ved Fredslutningen
vare blevne ved Danmark, mente mange fædrelandsksindede
Mænd fra disse, at det vilde have sin Betydning, at den Mand,
som nu efter L. Skaus Død maatte kaldes den betydeligste af den
danske Sags Forkæmpere i Stænderforsamlingen, blev Repræsentant
for en væsentlig slesvigsk Valgkreds. Han blev ogsaa valgt, men
hans Virksomhed som aktiv Politiker blev dog ogsaa denne Gang
kort; thi da han 1866 var bleven kaldet til Sognepræst for Vonsild
og Dalby, to af de nævnte slesvigske Sogne, søgte han ikke Gjenvalg.
M. H. har i Vonsild fortsat den Virksomhed, han havde maattet
forlade i Felsted, som en utrættelig Talsmand for den danske Sag
i Slesvig, der hos ham har fundet al den Støtte, som det nu er
muligt at yde den fra Danmark, og han har ved flere Artikler i
Bladene og Smaaskrifter («Den danske Sag i Sønderjylland, forhandlet
i Berlin 1885» og «Om det tyske Skolesprog i det dansk talende
Sønderjylland», 1890) stræbt at underrette det danske Folk om,
hvorledes der handledes med vore Landsmænd i Slesvig, og paa
én Gang vække noget af den Indignation, han selv føler ved at
skulle se paa de hensynsløse Fortyskningsforsøg, og af det frejdige
Haab om bedre Tider, som intet har formaaet at berøve ham. –
Han har ogsaa leveret Indlæg i vore hjemlige politiske Stridigheder
(«De grundtvigske Præster og den politiske Konflikt», 1886) samt
ofte deltaget i politiske Forhandlinger i den i denne Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
