Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kofoed-Hansen, Hans Peter, f. 1813, Præst og æsthetisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Tvivl fortjente større Opmærksomhed, end den kunde tiltvinge
sig. «Tegnet fra Himlen» (1856) er en kristelig psykologisk Studie,
der indeholder mange dybsindige Iagttagelser om Forargelse og Tro,
og i «Her og hisset, Breve til en afdød fra M. Oriente» (1872) er
der Udviklinger, som i Originalitet og Tankedybde kunne stilles
ved Siden af det bedste, vor Opbyggelseslitteratur ejer. I
Mellemtiden mellem disse 2 Skrifter (1864) udgav Forfatteren end videre
et større Arbejde: «Et Folk – Folket», der fremtraadte som et
«Bidrag til Demotheismens Karakteristik». Det er et modigt og
kraftigt Angreb paa den da herskende Liberalisme og dens Følgesvend Nationalitetsforgudelsen, stærkt præget af S. Kierkegaards
Foragt for «Mængden».
Baade som æsthetisk og religiøs Forfatter og som Præst har
K.-H. været en ensom Mand. Hans Kierkegaardske Udgangspunkter
bragte ham i Modsætning til Hovedstrømningerne i det danske
Kirkeliv, og hans udprægede Konservatisme fjærnede ham fra de i
Kirke og Stat ledende Mænd. Af og til tog han vel Del i kirkelige
Forhandlinger, men som oftest kun for at erfare, hvor enlig
han stod, og efterhaanden som Ensomhedens Byrde faldt tungere
paa ham, skærpedes hans Blik for Modsætningen imellem Idealet
og Virkeligheden i Kirken og Borgersamfundet. Han grublede
over et Middel til igjen at faa Magt over de Aander, Liberalismen
havde løsladt, og han mente at øjne et saadant i Gjenindførelsen
af Skriftestolen. 1881 udgav han en Afhandling om «Skriftemaalet»,
der i over 8 Aar havde ligget i hans Pult; i den fremstillede han
Skriftemaalet som en Nødvendighed for et sandt kristeligt og
kirkeligt Liv. Hans Forslag fandt ingen Tilslutning, men fra flere Sider
en barsk Afvisning; mange anede allerede ved Læsningen af denne
lille Bog, hvor Udviklingen bar hen. Den Modsigelse, hans Tanke
fandt, gjorde dog intet Indtryk paa ham; den bragte ham kun til
at rette Kritikken imod Reformationen, der havde givet
den middelalderlige Skriftestol Ulivssaar.
2 Aar efter, at Bogen om Skriftemaalet var udkommet, var
det, at han tog sin Afsked, og efter Frigjøreisen fra Præsteembedet
i det lutherske Kirkesamfund voxede hans Tvivl om den lutherske
Kirkeafdelings Ret over for Rom, til Dels under Paavirkning af
den ultramontane Historieskrivning og den jesuitiske
Kontroverslitteratur. 1885 kom denne Tvivl stærkt til Orde i Flyveskriftet:
«Ere vi fremdeles Lutheranere?», og Bruddet med hans egen
kirkelige Fortid blev endnu mere iøjnefaldende ved et Par andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
