- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
53

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm Hansen, Johan, f. 1841, Skuespiller og Forfatter - Høegh Hansen, Ove, f. 1832, Landskabsgartner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han imidlertid som Forfatter med Fortællingen «En katholsk Familie»
(1875), og s. A. fik han Paa det kgl. Theater opført sit historiske
Skuespil «Kejserfesten paa Kreml». Efter at have tilbragt den
følgende Vinter i Frankrig og Italien udgav han den store Roman
«En fri Mand» (1877), og herefter fulgte «Vikingeblod» (1879), «Fra
Danevirke til Rosenvænget» (1880), «Barbara» (1882), «Karsten Ulv
og Paddehattene» (1884), «Ved Højvande» (1886), «Karen Hav»
(1887), «Skuespillere» (1890) og «Oprejsning» (1891). – H. H. har
ogsaa som Forfatter haft Vanskeligheder at overvinde og derfor haft
svært ved at trænge igjennem, men om hans alvorlige Stræben og
store Energi har der vel kun været én Mening. Efterhaanden er
det ogsaa bedre og bedre lykkedes ham at beherske sit Stof, og
hans senere Arbejder vise afgjort og stadigt Fremskridt i Retning
af Komposition og Karaktertegning. 1892 rejste han efter at have
faaet det Anckerske Legat til Syden.

Sophus Bauditz.


Høegh Hansen, Ove, f. 1832, Landskabsgartner.
H. H. er født 15. April 1832 i Roskilde, hvor Faderen, Justitsraad Christian H.
(d. 1854), var Stiftsskriver og Værge for Roskilde Domkirke. I
Foraaret 1846 kom han i Gartnerlære hos Handelsgartner J. Koch paa
Frederiksberg, og efter at have søgt videre Uddannelse som Elev
i Botanisk Have, Ledreborg Have og Rosenborg Driverihave tog
han 1852 Gartnerexamen. Efter i 2 Aar at have været Medhjælper
hos Kunstgartner Wendt paa St. Jørgensbjærg tiltraadte H. H. med
Understøttelse af Indenrigsministeriet og det Classenske Fideikommis
en større Udenlandsrejse. Han arbejdede i flere af de større saa
vel Privat- som Handelsgartnerier i England fra 1854-56, og efter
et kort Ophold i van Houttes Gartneri i Gent vendte han over
Paris og Hamborg tilbage til Danmark. Han begyndte nu en selvstændig
Virksomhed og kastede sig over Landskabsgartneriet, særlig
paa Tilskyndelse af sin Moder, en Datter af Slotsforvalter Voigt,
som navnlig gjorde sig bekjendt ved Omdannelsen af Søndermarken
og Frederiksberg Have. H. H. har udfoldet en meget stor Virksomhed,
over 500 større og mindre Have- og Parkanlæg har han udført
saa vel i Sverige som her hjemme. Blandt større Arbejder skal
anføres Haven ved Alhambra, ved Herregaardene Hvedholm,
Spanager og Klintholm, ligesom ogsaa flere offentlige Anlæg som Kungsparken
i Malmø, Anlæggene ved Silkeborg Badeanstalt, Aalborg,
Slagelse osv. 1873 fik han Ansættelse som Kjøbenhavns Kommunes
Gartner, og ved den store nordiske Kunst- og Industriudstilling i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free