- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Mads, 1834-80, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dygtig, men uomgængelig, hvorfor han ikke blev afholdt af de
andre Børn, over for hvilke han maatte bruge sin stærke legemlige
Kraft for at tiltvinge sig Respekt. I 1848 blev han sig bevidst
som dansk og skrev Krigssange, af hvilke en blev sungen ved en
Fest for hjemvendende Krigere. – Efter sin Konfirmation kom
han til mere vedholdende end før at deltage i Gaardens Drift;
men sin Fritid anvendte han til at dyrke Pen og Violin. Som
dygtig Sekretær for et Par Sogneforstanderskaber fik han Indblik i
Samfundslivets Ordning, og nu søgte Folk ham, naar de skulde
have affattet retslige Dokumenter. Sine Indtægter herved benyttede
han til at kjøbe praktiske Bøger for. En nærboende Landsbymusiker
underviste ham paa Violin og Klarinet, saa han kunde
spille med ved Bøndergilder. Omtrent samtidig hermed blev han
optagen af Oehlenschlägers, Ingemanns og H. C. Andersens Værker,
og i sin poetiske Stemning forlovede han sig med en ikke særlig
begavet, men ægte kvindelig Gaardmandsdatter fra Sognet og nød
med hende en ren, inderlig Lykke, der imidlertid snart blev
smertelig brudt ved hendes Død. I denne Krise blev han sig
bevidst som Kristen og Digter, og nu frigjorde han sig i Sang og
Samfundsarbejde. Han vilde modarbejde sin Stands Raahed og
Aandløshed, og i den Hensigt dannede han sammen med flere af
sine ligestillede en Sangforening, der dog først fæstnedes, efter at
den havde forbundet sig med unge Venner i Nabosognet Vester
Skjerninge. Som dens Formand satte M. H. nu Foredrag i
Forbindelse med Sangen, og snart dræbtes derved det daarlige Liv i
Egnens mange «Ungdomsgilder». Til denne Forening skrev han
nogle af sine første Sange. Nu stiftede han en Læseforening,
gjennem hvis Bøger han selv udvidede sin ikke udstrakte Læsning,
og navnlig følte han sig tiltalt af Plougs Digte.

Krigen 1864 vakte M. H.s dybe Sorg, men tillige en fornyet
Kraft hos ham til at arbejde i Fædrelandets Tjeneste. Nu virkede
han ivrig for Skyttesagens Fremme og for Oprettelsen af en
Folkehøjskole i Vester Skjerninge; han laante Penge og kjøbte paa egen
Risiko et Hus, som han lod indrette til Skole, hvis Bestyrer
Forfatteren Anton Nielsen paa hans Opfordring blev. Ved stor
Ihærdighed lykkedes det ham at opføre en ny Bygning. De mere
verdsligsindedes Modstand bevirkede en Spaltning i hans Skytte-
og Sangforening. Som Højre-Grundtvigianer tog M. H. nu –
navnlig i «Dansk Ugeblad» – djærvt til Orde mod «det forenede
Venstre». – Til en Faneindvielse i hans egen Skyttekreds skrev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free