Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jørgen, 1802-89, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Mennesker, der indtage deres eget Standpunkt paa en saa
bestemt Maade, at de altid komme i Opposition mod det bestaaende.
I de liberales Øjne var han stokkonservativ, men over for
Magthaverne hævdede han til enhver Tid Befolkningens Ret. Han maa
nærmest kaldes Helstatsmand, men Tanken om Slesvigs Deling var
ikke fremmed for ham; vist er det, at han hverken var national
eller liberal paa den Maade, som disse Ord opfattedes i Tiden
mellem 1848 og 64. Han var i Kjøbenhavn under Kasinomøderne,
og den Gang sagde han til Minister Bardenfleth: «De Folk ere
gale; det er en lige saa stor Separatisme som den anden», nemlig
Slesvig-Holstenismen. Under Grundlovsforhandlingen skrev han til
Ministeriet, at Grundloven kun vilde bringe ondt over Landet, og
denne Mening fastholdt han. Det kan derfor ikke undre os, at
trods hans danske og loyale Sind maatte Forholdet mellem ham
og de forskjellige Regeringer, han virkede under, tit være noget køligt.
Netop denne H.s oppositionelle Stilling til den danske Politik
skaffede ham en blidere Medfart fra preussisk Side efter 1864, end
der blev andre dansksindede Præster til Del. Han erklærede, at
han vilde holde den Ed, han havde aflagt til Kong Christian IX,
men han ansaa det ikke for stridende imod den at adlyde den
bestaaende Magt. Da Bispedømmet for Als ophævedes, fik han
selvfølgelig Afsked som Biskop, men med Pension af sin Gage fra
den Del af Stiftet, der var bleven preussisk; han betragtede det
som en Uretfærdighed, hvad det vel ogsaa var, at den danske
Rigsdag ikke vilde gaa ind paa at supplere Pensionen for Ærøs
Vedkommende. Sit Præstekald beholdt han. De nye Magthavere
søgte i Begyndelsen at drage ham nærmere til sig; 1867 opfordrede
Regeringen ham til at stille sig til Valg til den preussiske Landdag;
men dette afslog han, vel vidende, at en saa bestemt dansksindet
Mand ikke paa én Gang kunde være preussisk Embedsmand og
aktiv Politiker. 1877 holdt han under stor Deltagelse 50 Aars
Jubilæum som Præst og næste Aar Guldbryllup med Anne Margrethe
f. Schwensen (f. 1802), Datter af Konsistorialraad Chr. S. i Hørup
(d. 1845) og Lucie f. Jensen. Men endnu mere end 10 Aar derefter
var han virksom og aandsfrisk. Han skrev i sin høje Alderdom
«Om Menneskeslægtens Religionsformer» (1877), hvor han søgte at
vise, at Hedenskabet, Muhamedanismen og Jødedommen kun vare
politiske Institutioner, Kristendommen derimod alene den fra Himlen
sendte Aand, der skal gjennemtrænge alle Institutioner, som kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
