Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen, 1806-77, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uomtvistelig en af Tingets Ledere, jævnsides med Monrad og
Tscherning. Uden at være egentlig veltalende – thi dertil skortede
det ham alt for meget paa Varme – var han dog en dygtig
parlamentarisk Taler. Hans Mistænksomhed skærpede hans kritiske
Sans over for de stillede Forslag; han opdagede let Modpartens
mulige Blottelser og sønderlemmede ubarmhjærtig hans Bevisførelse.
Vistnok vare hans egne Slutninger tit spidsfindige, som hans Svar
vare spidse, og ikke med urette talte man om hans «Pindehuggeri».
Gjennemgaar man hans Rigsdagsgjerning i disse Aar, finder man
ham som en flittig Stiller af Lovforslag og Forespørgsler, som
Medlem af de vigtigste Udvalg og jævnlig som deres Ordfører.
Han har saaledes medvirket ved mange Love af den største
Betydning og vist baade megen praktisk Dygtighed og stor taktisk
Kløgt. Særlig arbejdede han for Udvikling af den kommunale
Selvstændighed og Udvidelse af den kommunale Valgret, baade
paa Land og i By, for Fæstevæsenets Indskrænkning og Omdannelse
samt for Ordning af Embedsmændenes Lønningsforhold, men
ogsaa for større kirkelig Frihed, for Nærings- og Rentefrihed, skjønt
han netop paa disse Omraader ikke kunde frigjøre sig for gamle
Fordomme og snævre Hensyn.
Medens han i Arbejdet for Reformer stadig blev sine demokratiske
Partibestræbelser tro, viste han kun liden Fasthed i
Henseende til de store politiske og nationale Spørgsmaal; her gjorde
han flere stærke og bratte Svingninger, ja, syntes endog tilbøjelig
til at ofre slige Hensyn for at fremme hine Formaal. Allerede
1855 var hans Interesse for Helstaten kølnet, og 1857 optraadte
han igjen som ivrig ejderdansk og Skandinav (udtalte endog Ønsket
om de nordiske Rigers Forening under én Konge). I de følgende
Aar drev han en stærk Agitation for at faa Fællesforfatningen ophævet
, sluttede sig 1861 til «Danevirkeforeningen» og hørte i
Rigsraadet, hvortil han var valgt af Folketinget 1856, til Oppositionen;
han stemte ogsaa imod Novemberforfatningen, fordi den ikke var
frisindet nok. Efter Krigen 1864 stillede han strax Krav paa at
faa Juni-Grundloven gjenoprettet og Forfatningssagen overført fra
Rigsraadet til Rigsdagen. Da dette ikke lykkedes, og det syntes
umuligt at undgaa Ændringer i Grundloven, søgte han i Marts
1865 at komme til en Forstaaelse med Godsejernes Leder, Grev
Frijs, om en Ordning af Landstinget, hvorved de national-liberales
Magt kunde blive brudt. Dette Forsøg, som H. gjorde med sine
Partifællers Billigelse, førte ikke til noget. Men nogle Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
