Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen, 1806-77, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kongevalgte Medlemmers Optagelse, og da som Følge heraf H. N.
Clausen og J. C. Drewsen vragedes for langt ringere Mænd. Selv
valgtes han paa Langeland, ligesom han senere lige indtil 1866 blev
valgt i denne Kreds (Svendborg Amts 6. Kreds) til Folketinget, i
Regelen uden Medbejler, 1864-66 ogsaa til Rigsraadets Folketing.
Han tog vel ingen fremragende Del i Rigsforsamlingens Forhandlinger,
men udtalte sig dog – i Modsætning til B. Christensen og
Tscherning – imod Stillingsvæsen, i det han hævdede Ligheden
fremfor Friheden, og holdt fremfor alt fast ved den almindelige
Valgret som Folkets bestemte Fordring, der ikke kunde opgives,
selv om man kunde vinde Etkammeret derved. I Folketinget følte
han sig mere hjemme, og allerede i de første Samlinger tog han
jævnlig Ordet, især om de Spørgsmaal, der vedrørte Landboreformer,
dog ogsaa om Presse- og Trosfrihed. Gjentagne Gange
stod han som Forslagsstiller af de yderligste Forslag, i det han gik
videre end Bondevennernes egentlige Førere, B. Christensen og
Tscherning, ligesom han ogsaa stemte imod flere af de store
Landbolove, fordi de formentlig ikke vare gunstige nok for Bønderne.
Man kan allerede da iagttage hos ham den Mistænksomhed
og det Snæversyn, der præger hans senere Optræden og gjør ham
til et ægte Udtryk for Almuesmanden. Han er saaledes ængstelig
for at gjøre Godsejerne den mindste Indrømmelse, fordi der muligvis
kunde gaa noget fra Bønderne, og han kommer paa den Maade
snarere til at forhale end fremme Løsningen af de Spørgsmaal, der
ligge ham paa Hjærte. Dog maa han frikjendes for en Bebrejdelse,
der jævnlig er fremsat imod ham, nemlig, at han i Tillid til en
snarlig Lov om tvungen Fæsteafløsning skulde have fraraadet
Bønderne frivilligt Kjøb af deres Fæstegaarde: han har netop
bestemt raadet til at kjøbe, naar der bødes rimelige Vilkaar.
Derimod kan det ikke nægtes, at han ved sine skarpe, ja, stundum
hadske Udfald mod det national-liberale Parti og dets ledende
Mænd væsentlig medvirkede – ligesom «Dagbladet» ved lignende
Optræden paa den anden Side – til at forbitre Stemningen imellem
det og Bondevennerne saa meget, at en varig Forstaaelse derved
blev umuliggjort. Det synes, som om Savnet af den højere
Dannelse vakte hos ham Misundelse og Nag mod dem, der havde
opnaaet dette Fortrin og saaledes kom til at staa over ham, skjønt
han i Virkeligheden var dem overlegen i Evner.
Det var især under Valgkampene 1853, at H.s Bitterhed mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
