- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
615

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Frederik Christian, f. 1 86 1, Journalist, Politiker - Hansen, Gottfred Matthisen, s. Hansen, Matthisen- - Hansen, Hans, -o. 1532, Prælat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christensen, er født i Bellinge 22. Juli 1861. Han blev Student 1880 og
tog det følgende Aar Philosophicum. Derefter arbejdede han ved
forskjellige Blade, særlig «Dagens Nyheder», indtil han 1. Dec. 1883
overtog Redaktionen af Bladet «Avisen», der paa dette Tidspunkt
stiftedes i det Øjemed at danne en Modvægt imod den socialistiske
Agitation i Samfundets brede Lag. Siden i. April 1891 har H.
tillige været «Avisens» Ejer. H. har med Kraft og Klarhed forfægtet

sine Anskuelser i sit Blad, og paa et stort Antal Møder rundt om i
Landet har han vist sig at besidde de samme Egenskaber i det
mundtlige Foredrag. Han har dernæst taget Initiativet til Dannelsen
af Foreningen «Arbejdernes Værn» (1885), der tilsigter at støtte den
ikke-socialistiske Del af Arbejderbefolkningen moralsk og pekuniært.
Ved Folketingsvalgene i April 1892 var han Højres Kandidat i
Kjøbenhavns 5. Kreds, men det lykkedes ikke at føre hans Valg
igjennem. – H. er gift med Agnes Franciska Cecilie f. Andersen,
Datter af Kapitajn Jens A.

M. P. Friis.


Hansen, Gottfred Matthison, s. Hansen, Matthison-.


Hansen, Hans, –o.1532, Prælat.
Denne i sin Tid mærkelige Mand var vistnok en Fynbo og sandsynlig af Adel; men for
øvrigt er hans tidligere Historie ubekjendt. Vi træffe ham i
Slutningen af Kong Hans’ Tid som Provst i Tofte eller Assens Provsti,
en meget anselig gejstlig Forlening. Men for øvrigt er hans Historie
knyttet til Christian II, og for denne Konge blev han et yndet og
brugbart Redskab; men han kom rigtignok ogsaa til at dele sin
Herres trange Skæbne. – 1514 var han i Kongens Ærende hos
den romerske Kurie. Hjemkommen der fra havde han en Proces
med Karmeliterordenen om Helligaands Kapel og Hospital i Assens
og vandt Sagen ved Kongens Dom. Derpaa blev han atter 1515
sendt til Rom, da det gjaldt for Kongen om at komme Biskop Jens
Andersen (Beldenak) og Knudsbrødrene i Odense til Livs. Det var
med god Vilje, at H. H. arbejdede paa at underminere Biskoppen,
med hvem han laa i Fjendskab. Og da det til sidst lykkedes
Kongen at knække Biskoppens Modstand mod de ubillige Krav,
der stilledes til ham, blev H. H. sat til paa Kongens Vegne at
oppebære de to Tredjedele af Bispestolens Indkomster (s. I, 244).
Paa denne Tid var han en af de mægtigste Mænd i Fyn.

Da Uvejret brød løs mod Christian II, tænkte Kongen paa
at sende H. H. til Rom for at skaffe ham Pavens Bistand. Men
Planen blev ikke udført. Derimod maatte H. H. forlade Landet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free