Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Frederik, 1788-1873, Officer, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afsluttede Konvention med Preussen, i det han med Bestemthed
hævdede, at der under nærværende Omstændigheder ikke var
Anledning til at bringe noget som helst Offer for at opnaa
Vaabenstilstand. Kongen vilde dog ikke modtage hans indgivne Demission,
men befalede ham i smigrende Udtryk og med Fritagelse for
Ansvar for Konventionens Ratifikation at forblive paa sin Post, i det
han samtidig udnævnte ham til Generallieutenant.
Som Parlamentariker var H. uheldig. Dels savnede han, saa
godt han end var inde i sine Ting, i mærkelig Grad Evne som
Taler, dels var den hele konstitutionelle Tankegang hans Natur
imod, og det harmede ham, at «D’Hrr. i Finanskomiteen» vilde
have bedre Forstand paa Affattelsen af de krigsministerielle
Budgetter end han selv og hans Departementschefer. Det særdeles gode
Forhold, der i det hele herskede mellem Novemberministeriet og
Rigsdagen, gjaldt heller ikke H. Tvært imod havde han allerede
i 1850 heftige Sammenstød med Fenger og andre af Folketingets
ledende Mænd, og det følgende Aar fandt flere Optrin Sted, der
i Lidenskabelighed søge Lige her hjemme, og blandt hvilke vel det
mærkeligste var det, da H. ude af sig selv af Harme over at være
bleven overdøvet med Mishagsytringer og voldsom Hyssen tilraabte
Forsamlingen omtrent med de Ord: «Jeg troede, jeg talte til Landets
Udkaarne Mænd; jeg mærker, jeg staar for et Parterre!» Det
beklagelige ved disse Stridigheder var, at Hovedopgaven, der efter
Krigens Ophør maatte ligge for, Landets fremtidige Forsvarsordning,
derved blev skudt til Side, ja forsumpet. Ingen senere Forsvarsminister
kunde til Løsningen af denne Opgave sidde inde med saa
fortrinlige Kort paa Haanden som H., under hvis Ægide Krigen
var ført, og som endnu stod ved Styret, da den tilbagevendende
sejerrige Hær hilstes af det jublende Folk.
27. Jan. 1852 indtraadte han paa ny i Regeringen som
Krigsminister i Ministeriet Bluhme, senere Ørsted, der dannedes som en
Indrømmelse til Udlandet, men modtoges med Mistillid af Rigsdagen.
Han var som bekjendt en af dette Kampministeriums
fasteste Støtter og iværksatte med en Energi, der ofte var
hensynsløs, med eller uden Lovgivningsmagtens Samtykke de Foranstaltninger,
som enten Regeringens helstatlige Program eller den
indre og ydre politiske Situation efter hans Formening krævede.
Det Had, han derved paadrog sig hos Oppositionen og den nationalliberale
Presse, var uhyre. Hans Gjennemførelse ved kgl. Resolution
4. Avg. 1852 af Monarkiets Hærenhed blev betegnet som «et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
