- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
578

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Aleth Sophus, 1817-89, Præst, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hansen, Aleth Sophus, 1817-89, Præst, Minister,
er født i Rudkjøbing 21. Febr. 1817. Forældrene vare Kjøbmand Christen
Ravn H. og Cathrine f. Basballe. Han blev Student fra Sorø. 1835,
tog theologisk Embedsexamen 1840, hvorefter han blev Alumnus
paa Borchs Kollegium. 1845-47 deltog han som Skibspræst i
Korvetten «Galatheas» Jordomsejling. Han havde faaet det Hverv
at gjøre Indkjøb for Ethnografisk Musæum, og selv samlede han
Bøger, trykte i Indien og paa Sydhavsøerne, samt kinesiske Skrifter,
hvilke han siden skjænkede det kongl. Bibliothek. Efter
Hjemkomsten blev han 1848 Kateket i Hjørring og 1850 Sognepræst i
Husby i Flensborg Provsti. 1854 valgtes han af Gejstligheden til
Stændersuppleant, og da den Deputerede, Lic. theol. Hagerup, blev
syg, deltog han i Stænderforsamlingerne 1855, 56, 57 og 60, hvor
han var et anset, om end sjældnere fremtrædende, Medlem af den
danske Minoritet. 1856 blev han Provst for Flensborg Amt
og de blandede Sogne i Gottorps Provsti, 1858 Sognepræst i
Grumtofte i Angel og 1860 Provst for hele Gottorp Provsti. Det var
en vanskelig Stilling at være Provst i Slesvigs blandede Distrikter,
men den Sindighed, hvormed han optraadte, og hans milde, rolige
Væsen hjalp ham over Vanskelighederne. Selvfølgelig kunde en
Præst, der havde deltaget i politisk Virksomhed, ikke blive i Slesvig
efter 1864; han blev strax afsat og foretog derefter 1865-66
en Rejse til Italien. Efter Hjemkomsten blev han 1866 Sognepræst
i Ferslev og Vellerup i Horns Herred.

Det kom vistnok ganske uventet for de fleste, da han 15. Marts
1868 udnævntes til Kultusminister. Forhandlingerne om Valgmenighedsloven
satte den Gang Sindene i en stor Bevægelse i alle kirkelige
Kredse, Adresser for og imod strømmede ind til Ministeriet
og Rigsdagen, men det store Flertal af Gejstligheden var uvillig
stemt mod Loven, og særlig gjaldt dette om Biskopperne, der indgave
en Adresse til Landstinget af en saadan Natur, at den maatte
betragtes som et Mistillidsvotum mod deres Kollega P. C. Kierkegaard,
der som Kultusminister havde paataget sig at gjennemføre
Lovforslaget. En saadan Storm var for meget for en Mand af
Kierkegaards nervøse Natur og med hans ængstelige Samvittighedsfuldhed;
han tog sin Afsked midt under Forhandlingerne, og Ministeriet
Frijs, hvis Chef under disse mere og mere synes at være
bleven overbevist om Lovens Retfærdighed og Nødvendighed, stod
uden Kultusminister. Den heftige Opposition fra Gejstlighedens
Side gjorde det ønskeligt at finde en gejstlig Mand til denne Plads,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free