- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
570

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans (den ældre), Hertug af Slesvig og Holsten, 1521-80

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilken han helt lagde sin Sag i deres Haand,
saaledes som hans Fader havde paalagt ham, og disse
skreve atter i hans Navn til Biskoppen i Slesvig og
Hertugdømmernes Raad om at varetage hans Arveret til
disse. Hertug Christian optraadte imidlertid med den
største Loyalitet mod sine yngre Brødre, i det han
strax tog Landene i Besiddelse til fælles Haand og paa
den kort efter indkaldte Landdag lod sig hylde i eget
og alle 3 Brødres Navn. Samme Loyalitet viste han over
for Kongerigerne, i det han beskikkede Landmarskallen
Melchior Rantzau og Ridderen Wulf Pogwisch til at
møde paa Herredagen, der i Juni afholdtes i Kjøbenhavn
uden de norske Raaders Deltagelse, for at opfordre
denne til at vælge en af den afdøde Konges Sønner,
– foretrak de H., som var hos dem, tilbød han at
overtage Formynderstyrelsen i Forening med Raadet. Som
bekjendt udsattes imidlertid Kongevalget til et senere
Møde, og Hertug H. fjærnedes fra Hovedstaden, i det
hans Hofmester beskikkedes til Lensmand i Nyborg,
hvorhen Prinsen fulgte ham.

Her var han i det følgende Aar, indtil Efterretningen
om Kjøbenhavns Indtagelse i Juli 1534 kom til Fyn;
da førte Oluf Rosenkrantz ham tillige med Peter
Svave og hans adelige Tjenere til Sønderborg; de
droge gjennem Fyn, forklædte som Bønder. I de samme
Dage gik Udsigten til en Gang at bestige Tronen tabt
for ham, i det de protestantiske Rigsraader vare
traadte i Underhandling med Hertug Christian og under
Indtrykket af Begivenhederne paa Sjælland valgte ham
til Konge. Da denne efter Krigens Slutning foreslog
sin Broder til Tronfølger, nægtede Rigsraadet at gaa
ind herpaa og kaarede Kongens Søn Frederik (II). I
Foraaret 1537 var Peter Svave fratraadt sin Stilling
som Lærer, og H. opholdt sig hos Hertug Albrecht af
Preussen fra Efteraaret 1536. Svave
takker ham i et Brev for den Anbefaling til Kongen,
som han har givet ham, og beder ham vedligeholde sine
Kundskaber i Latin ved Siden af de Færdigheder, han
videre skal tilegne sig. I det følgende Aar fulgte
han sin Broder til Forhandlingerne i Schmalkalden,
og rimeligvis her fra begav han sig til sin Søsters
Mand, Hertug Albrecht af Preussen, i Kønigsberg,
hos hvem han yderligere skulde uddannes i ridderlige
Færdigheder.

Til Julen 1542 vendte H. tilbage til
Hertugdømmerne, ledsaget af nogle preussiske Raader,
ligesom ogsaa den yngre Broder Adolf nu kom hjem fra
Kejserens Hof. Efter Nytaar holdtes der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free