Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Peter Frederik Adolph, 1809-77, Theolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Julirevolutionen og dens Dønninger blev han Frihedsmand, som man
var det her i Danmark i Trediverne og Fyrrerne. Men Kjærligheden
til Fædrelandet groede om Kap med Kjærligheden til Friheden.
I sin Barndom havde han ofte besøgt sin Slægt i Sønderjylland og
under disse Besøg fundet Næring for sit danske Hjærte. Som ung
Kandidat gjorde han, sammen med sin Broder, Rejser til Danmarks
skjønneste Egne, til Møen, Vejle og Vesterhavets Klitter, og overalt
søgte han ikke alene at lære Naturen, men ogsaa Folkelivet at kjende.
I Jan. 1834 vandt han Magistergraden for en latinsk Afhandling
om Rimbert, Ansgars Discipel og Levnedstegner, og derpaa
tiltraadte han en længere Udenlandsrejse, som han delvis har
skildret i Barfods «Brage og Idun». Rejsen begyndte i Lund,
Stockholm og Upsala, og paa svensk Grund gjorde han den Opdagelse,
at «Norden er ét, som Grækenland var ét. Dansk og Svensk som
Ionisk og Dorisk ere Dialekter af samme Grundsprog; Folkekarakteren
hos de to Stammer er i sin dybeste Grund den samme.»
Efter denne nordiske Rejse, der ogsaa blev udstrakt til det sydlige
Norge, var den unge danske Theolog bleven en af de første Svaler,
der bragte Bud om Skandinavismens korte Sommer. Fra Sverige
gik H. til Tyskland og Italien, hvor Romerkirken skulde iagttages
paa nært Hold, og der fra over Schweits til England og Skotland,
hvor det protestantiske Kirkelivs brogede Mangfoldighed skulde
studeres. Da han i Efteraaret 1835 vendte hjem, slog han sig
foreløbig ned i Hovedstaden for ved sin Mødrenearv og Informationer
at grunde et Hjem. 16. Dec. 1836 blev han i Grundtvigs Stue paa
Christianshavn viet til Julie Augusta Scheuermann (f. 30. Nov. 1806
d. 28. Dec. 1879), Datter af den for længst afdøde Grosserer G. F. W. S.,
en dyb og ejendommelig begavet Kvinde, der kunde følge ham
baade i det kristelige og det nordiske, og som var hans bedste
Trøst og Raadgiver, indtil en uhelbredelig Sygdom kastede mørke
Skygger over hendes klare Aand og kjærlige Hjærte.
Livet som Timelærer i Kjøbenhavn tilfredsstillede ham dog
ikke i Længden, og 1839 søgte og fik han Sognekaldet i Starup
og Nebel, 2 Mil nord for Kolding. Enkelte af hans Sognefolk
vare paavirkede af Herrnhuterne i Christiansfeld og af de vakte
paa Fyn, men de fleste brøde sig kun lidet om Kirke og Kristendom.
Det lykkedes dog hurtig den unge, energiske Præst at samle
en fast sluttet Kreds i Kirken, og hans varme og livlige Prædikener
vakte et ikke ringe religiøst Liv paa Egnen. Men Opholdet i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
