Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Martin Johannes, 1811-81, Skolemand og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Christianshavn, til hvilken H. siden blev saa nøje knyttet, og
hvorfra han blev Student 1828. Ved Siden af Theologi, hvori han
tog Examen 1833, dyrkede han mythologiske og filologiske Studier,
bl. a. Sanskrit, og fik 1830 Accessit for sin Besvarelse af
Universitetets Prisspørgsmaal om de frigivnes Kaar i Roms Frihedstid.
1831-34 virkede han som Lærer ved Borgerdydskolen, og 1836
tog han Magistergraden ved sin Afhandling «Om Ragnaroksmythen
og dens Betydning i den oldnordiske Religion». Det er efter den
Tids mythologiske Standpunkt et godt og grundigt Arbejde, der
ligesom hele H.s senere Forfattervirksomhed udmærker sig ved
aandfuld Opfattelse og smuk, omhyggelig Fremstilling. En særlig
Interesse har det som den første Disputats, der er skreven paa
Dansk, i det H. i sin Ansøgning med Styrke fremhævede det urimelige
i at fordre et Æmne af den nordiske Mythologi behandlet paa
Romersproget. Det er betegnende for den Kjærlighed til Fædreland
og Modersmaal, der stedse besjælede H., at han saaledes strax
ved Begyndelsen af sin Bane tilkæmpede det danske Sprog et nyt
Omraade ved Universitetet, skjønt en almindelig Tilladelse til at
benytte det i Disputatser først blev given 1854, medens den mundtlige
Handling ikke før 1866 blev paabudt at skulle være dansk.
Strax efter rejste H. til Tyskland, Holland og England for
navnlig i Bonn og Oxford at fortsætte sine Sanskritstudier. Efter
nogle Maaneders Ophold i Hjemmet drog han 1838 til Frankrig,
Schweits, Italien og Grækenland, hvor han især lagde sig efter
Oldtidens Kunst. Snart efter sin Hjemkomst i Aaret 1839 deltog
han ved Frederik VI’s Død med H. Hage, Krieger, Monrad, R. Nielsen,
Ploug o. fl. i Stiftelsen af det udpræget liberale «Studentersamfund»
og blev dets Formand, men fratraadte, før det i 1840
blev lukket af Konsistoriet. Samtidig holdt han Forelæsninger over
Sanskrit ved Universitetet og var 1841-44 konstitueret som Docent
i dette Sprog. Som Frugt af denne Virksomhed foreligger
Oversættelsen af Kalidasas’ «Sakuntala» (1845), et af de smagfuldeste
og finest forstaaende Oversætterarbejder i vor Litteratur (3. Udg. 1879).
1841 ægtede H. Anna Mathea Aagaard, Datter af Assessor
H. H. A. til Iselingen ved Vordingborg, i hvis livlige Hjem Svigersønnen
knyttede Forbindelse med mange af Tidens begavede unge
Mænd: Hall, Birkedal, Fenger o. a. S. A. var han atter indtraadt
som Lærer ved Borgerdydskolen, og da dennes fortjente Rektor
N. B. Krarup døde i 1842, overtog H. Styrelsen af Skolen, for
hvilken han med Opgivelse af sin Universitetsvirksomhed ofrede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
