- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
533

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammer, Jørgen, f. 1817, Officer - Hammer, Morten, 1739-1809, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hammer, Jørgen, 1817-98, Officer.
H. er en Søn af Provst Hans H. i Besser paa Samsø og Else Cathrine
f. Fabricius og fødtes sammesteds 5. Okt. 1817. I
1833 kom han paa Landkadetakademiet, forrettede
Pagetjeneste baade hos Frederik VI og Christian
VIII og blev i 1839 Sekondlieutenant ved holstenske
Infanteriregiment, hvorved han dog først Aaret
efter kom til Tjeneste. Ved Oprørets Udbrud i 1848
var han ved 17. Bataillon i Glückstadt, flygtede

der fra og naaede efter mange Gjenvordigheder
Kjøbenhavn. Han sendtes derefter til Jylland for
at organisere en Folkevæbning og blev, forfremmet
til Premierlieutenant, Chef for Horsens frivillige
Korps (o. 120 Mand), der først deltog i Hærens
Forposttjeneste og senere indlemmedes i Schleppegrells
Brigade. I de følgende Krigsaar var han ansat dels
ved 8., dels ved 7. Bataillon og deltog i Kampen
ved Kolding, Slagene ved Fredericia og Isted samt i
Forsvaret af Frederiksstad, hvor han var Kommandør
i Trene Skanse den Aften, Stormen fandt Sted. Han
erholdt samme Efteraar Kapitajns Karakter. Efter
Krigen var H. navnlig ansat ved 5. Bataillon. Han
blev 23. Avg. 1855 gift med Charlotte Hansine Dorthea
Blichert (d. 9. Maj 1882), Datter af Kjøbmand B. i
Randers. – H. døde 15. Dec. 1898.

Ved Krigens Udbrud 1864 var H. Kompagnichef ved
5. Regiment og deltog som saadan i Forsvaret af
Danevirke. Efter Tilbagetoget der fra blev han
Kommandør for Regimentets 1. Bataillon og førte denne
under Forsvaret af Dybbøl, – specielt deltog han i
Kampen 17. Marts. Kampen paa Als 29. Juni gav ham
atter Lejlighed til at udmærke sig, i det han udførte
et kjækt Angreb paa de fra Rønhave fremstormende
Preussere, som dog tilføjede hans Kompagnier store
Tab. I 1867 udnævntes H. til Oberst og Chef for
16. Bataillon (fra 1879 Cnef for 26. Bataillon),
i 1880 til Chef for 6. Regiment og i 1882 til
Generalmajor og Chef for fynske Brigade, hvilken han
førte med stor Præcision under Kantonnementsøvelserne
1883 og 84. Han endte sin militære Karriere som
Generalinspektør for Fodfolket, hvilken Stilling han
beklædte fra 1885-87, da han paa Grund af Alder maatte
forlade Hæren, som i ham mistede en dygtig Fører. I
1884 var han bleven benaadet med Kommandørkorset af
1. Grad.

Nationaltid. Nr. 4614 I.

P. N. Nieuwenhuis.


Hammer, Morten, 1739-1809, Præst,
blev født 30. Jan. 1739 i Nykjøbing paa Falster, hvor hans
Fader, der døde paa Sønnens Fødselsdag, var Borgmester
og Hospitalsforstander. Moderen hed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free