- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
391

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne
ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som
Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som
han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i
mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s
Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som
Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for
M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns
Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden
og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde
andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige
Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen,
selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i
hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende
Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens
Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne
Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling,
som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de
vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes
ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den
gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man
kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller
Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev
Rigshofmester.

M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar
i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var
pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48.
Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for
deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg
under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik
stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand
om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte
hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis
de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G.
en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes
Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin
Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende,
havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i
Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med
betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free