Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1630-58, Christian IV's Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa sine Kundskaber, gik Rejsen for sig. Ved Afskeden kunde
Christian IV betro Sønnen, at Frands Lykke til Overgaard og Hustru
paa Kongens Anmodning havde erklæret sig villige til at modtage
ham efter endt Udenlandsfærd som Frier til deres 11aarige Datter
Christence, der var den rigeste, som hun tegnede til at blive en af
de skjønneste, blandt de danske Adelsjomfruer.
I henved 7 Aar var U. C. i Udlandet. Trediveaarskrigen var
sin Afslutning nær, da han begav sig paa Rejse, men mellem
Spanien og Frankrig fortsattes Kampen ved Pyrenæerne og i
Flandern, og efter at nogen Tid var hengaaet med Forhandlinger
mellem den danske Regering og Philip IV, fik U. C. Ansættelse ved
den spanske Hær i Flandern. Han kunde her lære Krigskunsten til
Gavns. Hærførere som Grev Fuensaldana, den berømte Turenne og
den endnu genialere Condé vare hans Læremestre. Ved mangfoldige
Lejligheder saasom ved Rethel, Mouson, Montagu, Vinoxbergen,
Dünkerken, Gravelingen viste U. C., at der var fortrinligt Soldaterstof
i ham, og han vandt stor Paaskjønnelse i den spanske Hær.
Allerede 1650 var han saaledes udnævnt til Oberst, det følgende
Aar betroedes ham Kommandoen over et Rytterregiment, 1652
tillagde Philip IV ham Generalmajors Rang, og 1653 tjente han i
Generalstaben direkte under Condé som dennes Sergent-Major-General
de Bataille. U. C. gjorde fra Udlandet to Besøg i Hjemmet. Første
Gang i Nov. 1648, inden han endnu var traadt i spansk Tjeneste, for
at hylde den nye Konge og vel tillige for at søge Skjærm
mod Corfits Ulfeldt, hvilket nok kunde gjøres nødigt efter dennes
bekjendte Fremfærd mod Moderen og mod Svogeren Claus Ahlefeldt.
Kongen tog sig varmt af hans Sager og lod Henrik Blome til Hagen,
Kongehusets hengivne Mand, og Dr. juris Dietrich Reinkinck
beskikke som Kuratorer for ham. Da han i 1649 atter drog bort,
blev i Steden for Burinus Kapitajn i, den norske Hær Wulf Gottfried
v. Wulffersdorf medgivet ham som Ledsager. Anden Gang,
i 1652, kom U. C. over Hamborg, hvor han i nogen Tid opholdt
sig, som Afsending fra den spanske Regering for at opnaa Tilladelse
til Hvervning i Hertugdømmerne. Han fik ved denne Lejlighed
sin Moders Lig ført fra Kirken ud for Nørreport fil sin Sognekirke
ved Ulriksholm. I Hamborg havde han et Sammenstød med Cai
Lykke, forhen hans gode Ven, hvem han beskyldte for at have
været Ulfeldts Redskab ved den hans Moder overgaaede Forsmædelse
og udfordrede «til Hest eller til Fods». Den berammede
Duel fandt imidlertid ikke Sted, i det Cai Lykke forinden ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
