Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunner, 1152-1251, Biskop i Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mad og Drikke fra sit Hof, og i Julen gav han dem større Forsyninger.
Mest var G. dog for sine egne Klerke; snart berigede
han deres Aand, snart æggede han deres Skarpsind, snart gav han
dem praktiske Vink, og hans fortrinlige Vejledning var efter deres
eget Sigende mindst lige saa frugtbringende som et Universitetsstudium
i Paris. Hans Lærlinger bleve da ogsaa efterspurgte:
Johannes, som havde været hans Sekretær, blev Biskop i Børglum,
3 andre bleve Abbeder, flere bleve Provster, Priorer og Magistre.
Sin dialektiske Færdighed glemte han aldrig. Med elskværdigt
Lune kunde han sige til hjemkomne Pariserskolarer: «I lærde unge
Mennesker, der have læst og hørt saa meget i eders Fakultetsstudier
og lige ere komne ud af Essen, belær nu os gamle, som
knap nok kunne huske en lille Smule af disse Ting!» Saa stillede
han dem et indviklet filosofisk Spørgsmaal, og det varede ikke
længe, før han havde hildet dem i Tveføre. Samtidig var han
ydmyg og from, punktlig og arbejdsom, aandfuld Prædikant og
myndig Kirkestyrer. Han øgede Bispesædets Gods og overholdt
strængt Tugt og Orden i Kirkerne og ved Kapitlet; Falk og Hund
taaltes ikke ved hans Hof. Udaadsmænd eftergav han ikke nogen
Kirkestraf, men det var ham en Glæde at vise Mildhed over for
mindre Forseelser og hjælpe og lindre overalt, hvor han kunde;
gjærne gav han saaledes Afkald paa Sagefald. Gjæstfri gjorde
han Julegilder for Stormændene, og aarlig beværtede han Viborgs
Borgere paa Asmild med udsøgte Retter; men selv levede han
maadeholdent og tarvelig, ens til alle Tider. Ved den friske og
livsglade Biskops Bord raadede der en munter Tone; men G.s
overlegne Personlighed holdt Lystigheden inden for de rette Grænser.
Drukkenskab afskyede han, og han prædikede lejlighedsvis mod
det stærke tyske Øl.
G. vandt alles Ærefrygt og Kjærlighed. Paven gjorde ham
til Dommer i nogle danske Kirkeforhold. Ærkebiskop Uffe, der
havde modtaget Vielsen af G., ærede ham som en Fader og
udmærkede ham fremfor sig selv, skjønt den fordringsløse Olding
gjorde alt for at afværge det. I høj Grad nød G. Kongens Tillid
og fik stor Indflydelse paa hele Landets kirkelige og verdslige
Anliggender. Medens han var Abbed, gjorde Valdemar II ham til
Voldgiftsmand i Striden mellem Viborg Domkapitel og Vitskøl
Kloster om Eng og Skov med Jagtret paa Læsø, og G. fik Forlig
bragt til Veje (1219). Som Biskop havde han det ærefulde Hverv
at hente Prinsesse Eleonore, den unge Valdemars Brud, i Portugal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
