Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trækfugle», udtalte han, hvad der var hans oprigtige Mening.
For ham var Staten og Fædrelandet alt. Det er hans Ære, hvad
man saa end kan kritisere hos ham som Statsmand.
G. var 2 Gange gift, nemlig med 2 Søstre, Døtre af en jysk
Møller ved Navn Nørlem. Af disse døde den første, Cathrine
Marie, meget tidlig, den anden, Lucie Emerence, hvem han ægtede
1769, var Moder til hans 6 Børn. Hun var født 1737 og døde
5. Sept. 1807.
Chr. Høegh-Guldberg, Et Par Ord om O. H.-G., 1841.
Samme, Nok et Par Ord om O. H.-G., 1841.
Giessing, Struensee og Guldberg, 1849.
Hist. Tidsskr. 4. R. I.
Nyerup, Lit. Lex.
<I>E. Holm.</i>
— O. Høegh-Guldberg har, før han kom ind paa Statsmandsbanen,
øjensynlig tænkt at bane sig en Vej som theologisk Forfatter.
Det Spørgsmaal, der i hans unge Dage fyldte Theologernes
Sind, var Kampen mod Fritænkeriet, og det var ogsaa som
Deltager i denne, G. begyndte sin Forfattervirksomhed. I 2. Del
af Rosenstand-Goiskes «Billige Tanker om ubilligt Fritænkeri»
(1753) findes der 2 Breve; i det 1. fremsættes der nogle Tvivl mod
Kristendommens Lære, i det 2. takkes der for Besvarelsen, hvorved
Tvivlene ere overvundne. Disse Breve ere forfattede af G., og i
«En omvendt Tvivlers Levnedsbeskrivelse» (1760) skildrede han
siden den Mands Liv, der skulde have skrevet dem. Det faar staa
hen, om han selv har næret Tvivlene, eller om han blot har tænkt
sig ind i Tvivlerens Tankegang. Bogen vil ikke kunne gjøre
Indtryk paa Nutidslæsere; vi forstaa ikke, hvorfor den skildrede Mands
Opdragelse gjør ham til Fritænker, og endnu mindre, hvorfor han
lidt efter lidt bliver troende igjen, men allermindst, at de tørre
Demonstrationer i Rosenstand-Goiskes Skrifter gjøre det af med
den sidste Rest af hans Vantro. G. har allerede her og i et
lignende Skrift det næste Aar indtaget det Standpunkt, han hele sit
Liv bevarede. Det er den Wolfiske Filosofis Opfattelse, at der
umulig kan være Strid mellem den sunde Fornuft og den kristne
Lærdom; Fritænkeriet er kun vildfarende Fornuft, og det eneste
virkelige Omvendelsesmiddel er Ræsonnementet.
Det er paa det samme Standpunkt, han staar i sin «Den
naturlige Theologi» (1765). Denne skal tjene til at «grundfæste
Ungdommen i den allerhelligste Sandhed og vise dem det faste
Baand, som er imellem den sunde Fornufts og den hellige Skrifts
Lærdomme». Den naturlige Theologi naar til at bevise en Aabenbarings
Nødvendighed og fastsætte de Egenskaber, som denne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
