Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa et særskilt Blad og synge i Vartov Kirke (Julen 1845), og da
der ikke blev gjort Indsigelse, føjede han ved de andre Fester
flere til, saa at disse «Festsalmer» i Tidens Løb bleve til en hel
Salmebog (17. Opl. 1889).
I de sidste Aar af Christian VIII’s Regering var G. især
stærkt optagen af Virksomheden for Skolesagen. I Nov. 1844
aabnede Chr. Flor (V, 214) paa en Gaard i Rødding, som «den
slesvigske Forening» havde købt, en dansk Højskole, og derved
førte han G.s Tanke fra Synernes Verden ud i Virkeligheden. G.
selv vedblev ihærdig med Mund og Pen at arbejde for den folkelige
Højskole i Sorø, og 31. Dec. 1847 udstedte Christian VIII et Kongebrev,
der syntes at skulle gøre hans Drøm til Virkelighed; men
da Kongen var død, blev Planen lagt hen. G. oplevede derfor
ikke at se «Højskolen i Sorø» rejst, men 1853, paa hans 70aarige
Fødselsdag, overrakte danske og norske Venner ham en Pengegave,
der satte ham i Stand til paa Marielyst ved Kjøbenhavn at aabne
en mindre stort anlagt Ungdomsskole, der kom til at bære hans
Navn; og inden han døde, saa han mange andre lignende Skoler
rejste baade i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
For at styrke den danske Folkefølelse havde han sammen
med Lehmann, P. C. Kierkegaard og fl. a. i Foraaret 1839 dannet
«Danske Samfund», og han var længe et af de flittigste bidragydende
Medlemmer ved dets Møder. Da det slesvig-holstenske
Oprør udbrød, søgte han ved Sang og Tale at styrke sit Folk til
Kampen, og han udgav et Ugeblad, «Danskeren» (1848-51), der
foruden Udtalelser om Dagens nationale og politiske Spørgsmaal
indeholdt mange Fædrelandssange, som hurtig bleve Folkets Ejendom.
Begge hans Sønner gik frivillig med i Krigen, og da
Freden var sluttet, tog han paa Rigsdagen Ordet for en Udtalelse
om, at «Danehæren har gjort sig højlig og glædelig fortjent af
Fædrenelandet». Men hvor højt han end elskede Sønderjyderne,
dæmrede Tanken om Slesvigs Deling dog tidligere hos ham end
hos nogen anden, og han dulgte ikke sin Overbevisning om, at det
vilde være umuligt at binde den helt og halvt fortyskede Del af
Sønderjylland fast og varig til Moderlandet.
Den Frihedsbevægelse, der ved Tronskiftet fik ny Fart, var
ikke efter hans Hoved. Vel var han Frihedsmand til det yderste,
og allerede 1832 havde han i Indledningsdigtet til «Nordens
Mythologi» udtalte de ofte gjentagne Ord om «Frihed for Loke saa vel
som for Thor». Men han var grunduenig med dem, der ønskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
