- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
199

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grib, Peder, 1681-1757, Søofficer - Griffenfeld, Peder Greve af, f 1699, s. Schumacher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han sejlede i Østersøen; 1714 førte han det armerede
Skib «Concordia», der gjorde Tjeneste ved Wismar
i Gabels Eskadre. Aaret efter gjorde han i Admiral
Rabens Flaade Tjeneste med samme Skib som Brander. I
de nærmeste Aar herefter viste han sig som en af
Tordenskjolds tapreste Krigskammerater. 1716 var han
Chef for Galioten «Vindhunden» paa Konvoi til Norge,
men fik derefter Stykprammen «Noæ Ark» under sin
Kommando; med denne udmærkede han sig glimrende, da
Tordenskjold 8. Juli ødelagde den svenske Transport
i Dynekilen; til Belønning forfremmedes han til
Kapitajnlieutenant. 1717 førte han atter «Noæ Ark»,
opsnappede først et værdifuldt fjendtligt Skib, deltog
derpaa 14. Maj i Tordenskjolds Angreb paa Gøteborg og
senere i Angrebet paa Strømstad, men saaredes her,
i det han mistede sin højre Arm. Til Belønning for
disse Bedrifter forfremmedes han til Kapitajn. Efter
sin Helbredelse laa han længe i Stridigheder med
Tordenskjold om Delingen af Prisepengene for det
opbragte Handelsskib. 1720 degraderedes han for
Underslæb med Materialier og blev siden ved Krigsret
dømt fra sin Charge for at have ladet sig bestikke til
at løsgive 2 Fanger, men fik dog Tilbud om at forblive
i Tjenesten som Kapitajnlieutenant; dette afslog
han, tog i Dec. 1720 sin Afsked og gik i russisk
Tjeneste, hvor han i Tidsrummet til 1724 tjente sig
op til Kapitajn af 1. Rang og Chef for Linjeskibet
«Astrakan». Sandsynligvis er han her kommen i Strid
med den til Rusland udvandrede Admiral Wilster;
atter forlod han nu sin Stilling og vendte tilbage
til Danmark, hvor han en Tid lang førte Skib for det
ostindiske Handelsselskab. 2 Aar senere (1726) indgav
han Ansøgning om Beskæftigelse til Kongen; han blev
herved understøttet af Admiral Raben, der anbefalede
ham til Posten som Kommandant paa Trekroner, men
Admiralitetet afslog Begjæringen. Af Kongen erholdt
han senere (1742) Færgegaarden ved Snoghøj,
som forblev i hans Families Besiddelse i næsten
100 Aar. Her døde G. 17. Marts I757 og begravedes i
Erritsø Kirke, hvor hans Epitafium findes.

Personalhist. Tidsskr. I, 155; 2. R. II, 295.

C. With.


Griffenfeld, Peder Greve af, d. 1699, s. Schumacher[1].


[1]
Da der formentlig snart kan ventes udgivet
en udførlig Biografi af Griffenfeld, er det,
for at dens nye Oplysninger kunne komme Dansk
biogr. Lex. til gode, anset for rigtigst
foreløbig at forbigaa Artiklen om Griffenfeld
og henlægge den under Navnet Schumacher, det
Navn, han fik i Daaben og bar ved sin Død.

Udg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free