Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grand, Jens, -1327, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrev en ydmyg Bønskrivelse til ham, nedsatte han Bøden til
10000 Mk., og samtidig forordnede han, at J. G. skulde flytte til
Rigas Ærkestol, der nylig var overdraget til Isarn, medens denne
i hans Sted skulde være Ærkebiskop i Lund. Denne Afgjørelse,
der blev truffet i Foraaret 1302, var i høj Grad imod J. G.s Ønsker;
han nægtede endog at modtage sit nye Stift og drog først til Norge,
siden til Paris; Danmark gjensaa han ikke mere.
Saaledes var den Strid udkæmpet, der fra begge Sider var
ført med lige Hidsighed. Kongens voldsomme Fremfærd mod J. G.
og den over alt Maal gaaende Mishandling af denne retfærdiggjøres
ikke ved noget som helst sikkert Bevis paa det Landsforræderi,
hvorfor han beskyldtes; skjønt Kongen lod opbryde J. G.s
Brevskrin, lykkedes det dog ikke at finde noget Brev, der kunde bruges
imod ham. Sikkert er det kun, at J. G. udnyttede sin mægtige
Stilling til at modarbejde Kongens Planer, især mod de fredløse,
der i Blod og Tænkesæt stode ham nær; overhovedet er hans Strid
med Kronen i første Linje politisk, medens de kirkeretlige Spørgsmaal,
der vare de afgjørende for Jacob Erlandsen, her kun drages
med ind, efterhaanden som den politiske Modsætning skærpes.
J. G.s senere Levned viser dog, hvor vanskeligt det var for nogen
at komme ud af det med denne herskesyge og heftige Mand, og
heri ligger maaske den bedste Undskyldning for den unge Konges
Behandling af ham.
Sit Ophold i Paris nyttede J. G, til at indynde sig hos Pave
Clemens V, og i 1310 skaffede denne ham et nyt Ærkestift, i det
han udnævnte ham til Ærkebiskop i Bremen, hvor der i flere Aar
havde været Strid om Bispestolens Besættelse. J. G. begyndte sin
Regering her paa den heldigste Maade; med Støtte i Byen Bremen
og Adelen i Omegnen fortrængte han 2 Fogeder, der havde sat
sig i Besiddelse af Stiftets Gods; Ro og Orden vendte tilbage;
samtidig viste Pavens vedblivende Gunst sig i, at J. G. udnævntes
til Voldgiftsmand mellem Riga Stift og den tyske Orden, ligesom
han ogsaa fandt den bedste Modtagelse, da han indfandt sig ved
Konciliet i Vienne (1311). Snart rejste der sig dog Modstand fra
mange Sider; man klagede over hans Skattepaalæg, hans utæmmelige
Herskesyge og Indtrængen i alle Sager. Det var først
Hamborgs Domkapitel, der stillede sig imod J. G.; Kapitlet og Borgerne
i Bremen fulgte efter, og i 1314 sluttede næsten alle hans
Suffraganstifter et Forbund imod ham. J. G. maatte forlade sit Sæde og
søge Tilhold først i Ditmarsken, senere i Ostfriesland. 1316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
