Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Sagernes Gang, end efter eget Initiativ. – G.s Breve til Rostgaard,
Grev Chr. Rantzau o. a. vise noksom, hvor megen Tid han
anvendte i sine Venners Tjeneste, ofte i aldeles illitterære Sager.
De Hverv, der paalagdes ham af Regeringsavtoriteter, plejede dog
at staa i nærmere Forhold til hans egentlige Kald, om de end
kunde være besværlige nok, som da Kongen 1734 forlangte hans
Betænkning om den af en Tysker givne Forklaring af Indskriften
paa det ved Møgeltønder fundne Guldhorn, eller da Udenrigsminister
Schulin 1741 forlangte og fik Oplysninger om Fiskeriet og den
fremmede Nationer forbudne Handel paa Island, Færøerne og Norge.
Ikke faa af G.s Skrifter have deres Oprindelse fra Opfordringer
eller Spørgsmaal, der ere udgaaede til ham fra andre; og da han
ikke synes at have haft nogen stærk Selvdrift i Retning af
Offentliggjørelse af sine Studier, kan man sige, at disse Tilskyndelser
udenfra have været betydningsfulde, i det Efterslægten derved
delagtiggjordes i det uhyre Kundskabsforraad, som G. sad inde med, men
som vel ellers unyttet vilde være gaaet med ham i Graven. Dette
gjælder saaledes hans Deltagelse i Udgivelsen af Slanges
«Christian IV’s Historie». Konferensraad N. Slange havde udarbejdet et
saadant Værk; men da han var en meget gammel Mand, og Værket
led af adskillige Mangler, gav Christian VI o. 1733 G. det Hverv
at gjennemgaa Skriftet inden Trykningen og at paase, at der intet
fandtes i samme, der stred imod Sandheden eller kunde være
krænkende for Christian IV. Det var et saare møjsomt Hverv for
G., især paa Grund af det ejendommelige Forhold, hvori han var
stillet til Slange, hvorved det ikke blev muligt for ham at røre sig
frit før efter dennes Død (1737). Med Hensyn til den nævnte
Historie, som først udkom 1749, efter at ogsaa G. var gaaet bort,
var Forholdet derfor dette: Historien før 1613 er væsentlig Slanges
Arbejde, fra 1613-29 har G. bidraget betydeligt til at udfylde
Manglerne, og fra 1629-48 har han haft fri Haand over det
foreliggende Manuskript.
En noget lignende Stilling indtog G. ogsaa til den florentinske
Udgave af Meursius’ «Historia Danica». Johs. Lamius, en italiensk
Videnskabsmand, vilde foranstalte en samlet Udgave af Johs. Meursius’
lærde Værker og henvendte sig derfor her til Landet for at
faa Bistand. G. paaviste da, at Meursius’ «Hist. Dan.» var et
Andenhaandsarbejde uden videnskabeligt Værd; men da Lamius
alligevel vilde have den med i Udgaven, paatog han sig det uhyre
Arbejde i Form af Noter under Texten at rette, supplere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
