Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Kræfter og udviklede sig godt. Da Faderens Embedsindtægter
vare smaa, underviste han selv Sønnen, der allerede tidlig viste en
sjælden Begavelse. Navnlig udmærkede han sig ved en utrolig
sikker Hukommelse, et fortrinligt Sprogtalent og en energisk Flid.
Faderen, der selv var en dygtig Filolog, fandt i Sønnen en
overordentlig lærenem Discipel. 1703 dimitterede han ham til Universitetet,
og allerede ved den første Prøve vakte H. G. en Formodning
om, hvad den lærde Verden i Tiden kunde vente af ham. Som
Privatist var han sat nederst i sit Hold, ukjendt stod han der,
fattig klædt og uanselig; men da han i Græsk opgav hele Homer
og Callimachus, udbrød den examinerende Professor (Poul Vinding):
«Hvad, du have læst og forstaa Callimachus!» Og end mere
forøgedes Forundringen, da han næsten fandt sin Overmand i den
18aarige Depositurus. Samme Dag indbød han ham til sit Bord,
som om han anede, at G. i Tiden skulde afløse ham selv som
Lærer i Græsk ved Universitetet. Og efter denne gode Begyndelse
blev det ikke vanskeligt for G. at vinde Velyndere blandt Professorerne,
da hans Flid og Begavelse vare parrede med et beskedent
og tiltalende Væsen. Snart aabnede Regensen sig for ham, og de
værste Bekymringer for Fremtiden vare saaledes ryddede af Vejen.
Universitetet var for øvrigt den Gang ikke i nogen blomstrende
Tilstand. Frederik IV’s Tid var lige saa lidt som hans Forgængers
gunstig for Litteratur og Videnskabelighed. Men da Lavmaalet var
naaet, begyndte lidt efter lidt Gjenrejsningen. Holberg, der blev
Student Aaret før G. og udnævntes til Professor samme Dag som
han, blev Skaber af en ny Litteratur, og G. blev Grundlægger af
en ny Videnskabelighed. Da han forstod selv at bane sig Vej til
Kilderne og ved sit overordentlige Sprogtalent ikke blot var i Stand
til at tilegne sig den klassiske Oldtids Viden til Fuldkommenhed,
men ogsaa at trænge ind i de fleste nyere Kultursprog, blandt
hvilke navnlig Fransk i Tiden blev ham som et nyt Modersmaal,
saa savnede han mindre den kyndige og omhyggelige Vejledning
end de fleste andre studerende, der ikke i den Grad som han vare
selvhjulpne. Mange Aar efter, da G. for længst var en af
Universitetets Fædre, udtalte han: «Et ungt Menneske med god Begavelse
og gode Skolekundskaber kan virkelig ved egen Flid og gode
Bøgers Læsning (efter Raadførelse med vedkommende Professor)
komme lige saa vidt som baade ved offentlige Forelæsninger og
private Kollegier, og herpaa kunde vises og navngives mange
Exempler, hvis Sagen i nogen Maade var tvivlsom.» At G. har talt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
