Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grahn, Lucina Alexia (kaldet Lucile), f. 1819, Danserinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som her i udførte Titelrollen med en paa
Theatret aldrig før set Fuldendthed, blev
hun s. A. kgl. Danserinde og allerede 1837
Solodanserinde. I Sommeren 1837 uddannede hun sig
yderligere i Paris under Barrez og fik et glimrende
Tilbud fra den store Opera, men afslog dog dette
og vendte tilbage til Kjøbenhavn, hvor hun i det
paafølgende Aar igjen gjorde stormende Lykke dels
ved sin Udførelse af spanske Folkedanse, dels ved sin
Dans som Zoloë i «Brama og Bajaderen» og som Hertha
i «Herthas Offer». Hun var imidlertid kommen til at
staa paa en uheldig Fod med Bournonville, der i sin
Iver for hendes Vel greb lidt for stærkt ind i hendes
private Forhold, og efterhaanden modnedes hos hende
Beslutningen om at modtage det fornyede Tilbud, der
var gjort hende fra l’Académie de musique i Paris. I
den spanske Dans El jaleo optraadte hun sidste Gang
paa det kgl. Theater 23. Febr. 1832 søgte om og
fik Permission for fra Begyndelsen af Marts at give
nogle Gjæsteforestillinger i Hamborg, men rejste fra
Hamborg ikke hjem, hvorimod hun tog til Paris. Her
optraadte hun s. A. med stor Bravour paa den store
Opera og gjæstede senere under umaadeligt Bifald
St. Petersborg. Da hun i 1845 kom til London, var det
en hel Begivenhed, at hun skulde optræde i en Pas de
quatre med sine 3 ældre Rivalinder Taglioni, Grisi og
Ceritto. Hun gik sejerrig ud af Væddekampen, og fra
nu af lignede hendes Kunstnerbane, paa hvilken hun
besøgte næsten alle Evropas Hovedstæder, et formeligt
Triumftog. Hendes Dans var lige saa teknisk fuldendt,
som den var gratiøs og decent, og samtidig udmærkede
hun sig ved sin sjælfulde Mimik. Derfor staar
hun maaske ogsaa uovertruffen i sin karakteristiske
Gjengivelse af Folkedanse som Cachuca og El jaleo. Sin
Fødeby besøgte hun kun én Gang senere, i 1854, opholdt
sig her kun faa Dage og optraadte ikke som Gjæst paa
Theatret. Dette fraraadedes hende nemlig bestemt,
da det ikke var gaaet Publikum af Minde, at hun midt
under den 1. slesvigske Krig ikke blot i Hamborg
havde medvirket ved en Forestilling til Indtægt
for Oprørshærens Saarede, men tillige ved samme
Lejlighed var optraadt med den tyske Kokarde og i
sort-rødt-gyldent Kostume. Hun ægtede 1856 Tenoristen
Friedrich Young, antog Navnet Grahn-Young, ledede
1858-61 Balletten ved Stadttheatret i Leipzig og fra
1869-75 Balletten ved Hoftheatret i München. Siden
den Tid har hun levet et tilbagetrukket Liv i samme
By.
Overskou, Den danske Skueplads.
Edgar Collin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
