Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amts Tidende», som blev skrevet og trykt i Kjøbenhavn og fra
Nytaar 1839 udkom under Navnet «Sjællandsposten eller Næstved
og Kalundborg Ugeblad»; det affødte en Proces, som indbragte G.
en Mulkt samt et Aars Censur, hvorefter han solgte Bladet ved
Aarsskiftet 1840 for en Sum af 200 Rdl., og med denne grundede
han det mere berømte kjøbenhavnske Ugeblad «Korsaren», hvis
1. Nummer udkom 8. Okt. 1840. For «Gjennemsynet», Justitsraad
Reiersen, vedstod G. strax, at «han havde med det at gjøre», og
det blev snart en offentlig Hemmelighed, at han var dets Redaktør
og Forfatter af dets meste Indhold, men officielt blev Ansvaret over
for Loven baaret af lejede Straamænd, hvis Navne jævnlig vexlede.
Thi allerede «Korsarens» 3. Nummer ramtes af en Beslaglæggelse,
og fra den Tid af fulgte Presseaktionerne Slag i Slag,
nærmest med den Virkning, at Interessen for Bladet og med den
dets Udbredelse tiltog med stigende Hurtighed, saa at det snart
havde 3000 Abonnenter. Var «Korsaren» saaledes et af Landets
mest udbredte, saa var det absolut dets mest og begjærligst læste
Blad, hvis Udgivelse hver Fredag blev imødeset med spændt
Forventning om de Dristigheder, det vilde lykkes det nye Nummer at
smugle forbi Censors Næse, og hvis Udeblivelse paa Grund af
Beslaglæggelse var, om ikke en Landesorg, saa dog et Landesavn.
Bladets Indhold faldt i to Hoveddele, som allerede den typografiske
Udstyrelse holdt ud fra hinanden. Korpusspalterne vare viede de
ræsonnerende Artikler, «Lederne», som man nu vilde kalde dem,
de større Kompositioner, de mere positive Udtalelser, fra hvilke vel
ikke Satiren var udelukket, men som dog nok saa hyppig havde
et pathetisk Sving, en rhetorisk Klang. Det er dem, der tydeligst
angive Bladets politiske Stade: et ideelt Sværmeri for den
republikanske Statsform; Anerkjendelse af den ellers saa almindelig
eftertragtede Konstitutionalisme i det højeste kun som en Overgangsform
af Frygt for, at den som varig Institution skulde blive
Skalkeskjul for et Bourgeoistyranni af ikke mindre utaalelig Art end
Absolutismen; Sympathi for de kommunistiske og socialistiske Ideer,
for Almueoplysning og de lavere Stænders Emancipation; endelig
et kosmopolitisk Totalsyn, der stillede Bladet skeptisk kritiserende
over for det nationale Selvforsvar, der brød saa stærkt frem i dets
Tilværelsestid. Petitafdelingen derimod bragte den Vrimmel af
mindre Vittigheder og Udfald, der især gav «Korsaren» dens Karakter
og i alt Fald vakte mest Opmærksomhed og Frygt for den, tillige
samlede det største Had om den paa Grund af Persiflagens hvasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
