- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
129

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det yngste af Ægteparrets Børn var G.s Fader, Aron G. (f. 1792 d. 1848),
der i Jan. 1819 ægtede Lea Rothschild (f. 1801), Datter af gamle
Israel R., hvilket Navn han i Henhold til Anordningen af 29. Marts
1814 om faste Familienavne for Jøderne antog efter den By, hvor
han havde sit Ophold; han var nemlig Kjøbmand i Roskilde, hvortil
Slægten var kommen fra Tyskland over Fredericia og Nakskov. Det
nygifte Par bosatte sig i Vordingborg, hvor Aron G. grundede en
Købmandsforretning, mest i den saakaldte «grove Handel», *c: Jærn,
Tømmer, Tjære, Salt osv., i Forbindelse med lidt Jordbrug, Bryggeri
og Brænderi, og i denne sydsjællandske By kom M. G. til Verden
26. Okt. 1819, 6 Uger efter at Jødefejden havde raset i Kjøbenhavn
og en svag Efterdønning berørt Vordingborg som andre Provinsbyer,
hvor der boede Familier «af den jødiske Nation».

I sit 4. Aar blev G. sat i Skole hos en stilfærdig, aldrende
Mand, der efter 2 Aars Undervisning erklærede sin Elev for saa
vidt fremskreden, at han nu ikke kunde lære ham mere. Omtrent
fra hans Fødsel af havde det været bestemt, at han skulde studere,
blive en berømt Læge som Rabbi Meïr ben Maimon, og
formodentlig fordi Faderen ønskede at skaffe ham en mere orthodox
Opdragelse, end hans eget, af Forretningslivet afhængige Hus
kunde yde, gik han Vordingborg lærde Skole forbi, sendte Sønnen
til en Svoger i Kjøbenhavn og satte ham i en lille Drengeskole,
hvor han lærte Begyndelsesgrundene af latinsk Grammatik. Et
Aars Tid senere opgav Faderen efter en Ildsvaade sin Handelsforretning
og kjøbte en større Bondegaard i Valby, som for en Del
maatte drives ved Familiens personlige Arbejde; daglig kjørte en
Vogn med Fløde til Kjøbenhavn, og det extrafine Smør blev afsat
til Kongens Taffel og til nogle af de fremmede Diplomater. Men
hverken var denne Omsætning synderlig indbringende eller Gaarden
god nok til, at «en Familie uden for Bondestanden» kunde leve
af den endog i al Tarvelighed, og efter 3 Aars Besiddelse afhændede
Ejeren den og slog sig paa Kornudførsel og Handel med
Huder og Skind. Efter sin Moder arvede han saa meget, at han
kunde kjøbe et Bryggeri og Brænderi i Næstved, hvortil han
flyttede i Aaret 1833; men forinden blev hans Søn, der i nogle Aar
havde gaaet i det Schouboeske Institut, sat i v. Westens Skole,
som den Gang bestyredes af V. A. Borgen og K. C. Nielsen og
stod i Ry som Hovedstadens allerbedste Undervisningsanstalt.

I en Alder af 14 Aar havde G. saaledes allerede ført en ret
omskiftelig Tilværelse, snart i Provinsbyen med aaben Horisont og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free