Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenstand-Goiske, Peder, 1704-69, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over ubillig Frie-Tænkeri». Han vilde for Lægfolk gjennemgaa alle
de Tvivl og Indvendinger, der rejstes mod Kristendommen for at
vise Daarligheden i disse. Det kunde synes et farligt Vovestykke,
naar Hensyn tages til Tidsforholdene; R.-G. havde ogsaa Ord for
at tale med større Frihed, end der hidtil var hørt af nogen dansk
Theolog. Den arkevise Udgivelsesmaade blev dog snart opgivet,
og den sidste større Halvdel udkom som et samlet Hele. Skriftet
er over 1000 Sider stort, men maa vistnok anses som ulæseligt nu
til Dags baade paa Grund af det knudrede Sprog og den tunge
Begrebsudvikling. Dermed tør ingenlunde nægtes, at det ikke i sin
Tid har gjort sin Nytte og virkelig har kunnet bruges til
Opbyggelse og til Befæstelse i Troen. Adskillige Vidnesbyrd bestyrke
ogsaa dette. Senere indvikledes R.-G. i en kjedelig Sag i Anledning
af sin Beredvillighed til at omvende Fritænkere. Et Skrift,
«Religion der Adepten», blev paa anden Haand tilsendt ham fra
den fritænkerske Advokat G. Schade i Hamborg med Anmodning
om at opfordre en Theolog til at gjendrive dette. R.-G. gjorde
det selv og lod Gjendrivelsen i tysk Oversættelse blive tilstillet
Schade. Denne trykte det nævnte Skrift sammen med R.-G.s
Gjendrivelse og brugte vistnok kun denne Fremgangsmaade for
overhovedet at kunne faa sit eget Arbejde trykt. De hamborgske
Recensenter rejste stærke Anker mod R.-G., og saa snart dette
kom denne for Øre, bad han Kancelliet skaffe sig Satisfaktion. En
retslig Undersøgelse blev anstillet, og Schades Bog blev brændt i
Hamborg af Bøddelen. Rygtet sagde, at R.-G.s Gjendrivelse havde
faaet samme Skæbne, men dette viste sig at være urigtigt. Der
blev givet R.-G. Oprejsning; og Schade, der nu levede i Altona,
blev forvist til Christiansø.
I 20 Aar var R.-G. et anset og virksomt Medlem af det
theologiske Fakultet; fra 1751 havde han tillige været Tilforordnet i
Missionskollegiet og Direktør for Waisenhuset; fra dette Embede
søgte han dog Afsked formedelst Svagelighed 1767. Efter at han
13. Juni 1769 om Formiddagen havde sluttet sin Forelæsning over
Dogmatikken for det Semester, døde han samme Dags Aften meget
pludselig. Han blev 1740 i Viborg gift med Marie Benedicte Kneyln,
Datter af Major i Kavalleriet Joh. Philip K. De havde 10 Børn, og
Faderens «Navn, Agtelse og Yndest gik i Arv til hans vittige og
lærde Sønner», skriver Nyerup. 2 af disse ere anførte her, og 5
Svigersønner have alle vundet et Navn: Etatsraad, Prof. Jerem.
Wøldike, Prof. C. A. Borch (II, 499), Konfessionarius, Dr. Bastholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
