- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
90

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glad, Mourits Christensen, -o. 1589, Superintendent - Glad, Rasmus, 1526-82, Professor, Humanist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erfaret, at det kun stod daarlig til med Kirkevæsenet paa Gulland,
især fordi der ikke fandtes nogen Superintendent, befalede han
Christoffer Valkendorf, der nys var bleven Lensmand der, at sende
en af de lærdeste og forstandigste Præster der paa Landet ned til
Kjøbenhavn, for at han kunde blive prøvet og derpaa indviet til
Superintendent. Valkendorf sammenkaldte da Øens Præster og lod
dem selv udpege den, de ansaa for mest værdig. Valget faldt paa
G., som derpaa begav sig til Kjøbenhavn, hvor han, efter at have
taget Magistergraden, 25. Juli 1572 fik kongl. Udnævnelse som
Superintendent paa Gulland. Han synes at have været en brav og
velstuderet Mand; men han maatte i sin Embedstid kæmpe med
overordentlig store Vanskeligheder, navnlig paa Grund af den slette
sædelige Tilstand blandt Øens Præster. 1586 blev han ved Sygdom
nødt til at nedlægge sit Embede. Nogle Aar derefter døde han.

Danske Mag. 3. R. III; 176 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 490. IV, 242 ff.

H. F. Rørdam.


Glad, Rasmus, 1526-82, Professor, Humanist,
var født paa Gaarden Ingvorstrup ved Grenaa. Faderen, Mikkel Ingvorsen, var
en duelig Landmand og Herredsskriver i Sønder Herred. Efter
Moderens Slægt antoge hans 6 Sønner Navnet Glad. R. G., der
blev en af Tidens største Humanister her til Lands, gav sit Navn
en endnu bedre Klang ved at kalde sig «Cimbrius Erasmus
Michaelius Lætus». – Allerede 1533 kom han i Aarhus Skole, som i disse
Aar havde dygtige Rektorer, og hvor han havde en god Støtte i
sin Morbroder M. Anders Glad, der var Kannik ved Domkirken.
1542 blev R. G. indskreven som Student ved Kjøbenhavns
Universitet, hvor han gik hurtig frem, 1544 tog han den filosofiske
Bakkalavrgrad og 1546 Magistergraden. Under sine Studeringer
understøttedes han af Domkapitlet i Aarhus i den Hensigt, at han
med Tiden skulde komme til at gjøre Gavn i Kirken eller Skolen
der. Men da Professorerne bemærkede hans ypperlige Evner,
ønskede de, at han skulde ofre sig for Retsvidenskaben, vistnok
for at han med Tiden kunde blive Professor i dette Fag. Man
frigjorde ham derfor for den Forpligtelse, han stod i til Kapitlet
i Aarhus, og skaffede ham Understøttelse til at studere i Udlandet.

Det blev imidlertid ikke Romerrettens «Institutiones», men
Digternes og Historieskrivernes Værker, hvori R. G. fordybede sig,
og da han selv fremtraadte i Litteraturen, var det som fuldblods

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free