Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi
Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare
grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik
Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund
mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor,
at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig
til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den
jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at
høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa
den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod
havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den
følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og
beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under
de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i
Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa
Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og
hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse
hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen
vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen
Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens
Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene.
De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl.
Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og
Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens
Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa
de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om
ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen.
Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i
Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at
Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del
i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den
unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med
Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen
Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde
forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt
ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve
disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne
til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
