Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med
Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede
Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved
hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under
Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen
1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter
Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes
til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det
følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang
udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og
beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa
en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at
Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død.
S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg,
en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt
lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at
fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den
bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde,
hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab.
Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro
se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over
til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G.
ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende
fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et
glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham
spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have
forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes
dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod
Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec.
1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G.
derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde
en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa
Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen
tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G.,
der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets
Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen
Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik.
Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
