Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Henning, 1538-1617
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlenedes kort efter med Korsør Slot. Under Krigene med
Sverige udmærkede han sig meget; han deltog saaledes
1518 i Slaget ved Bränkyrka og 1520 i Kampene ved
Upsala og havde i begge disse Slag den unge Peder
Skram til Vaabensvend. Ved Kroningen i Stockholm i
Nov. 1520 bar H. G. Rigsæblet og blev selv slaaet til
Ridder. I Aaret 1522, da Stockholm allerede belejredes
af Gustav Vasa, udnævntes han til kgl. Statholder
i Sverige og bragte flere Gange Besætningen Hjælp
fra Danmark. Dog kaldtes han kort efter tilbage til
Sjælland, hvor han indsattes til Befalingsmand over
Rytteriet under den da udbrudte Krig med Lybek, og da
Christian II i April 1523 forlod Danmark, indsatte
han H. G. til sin Statholder i sin Fraværelse med
Løfte om Undsætning i Løbet af en 3-4 Maaneder.
H. G. havde først tænkt paa at modsætte sig Frederik
I’s Landgang paa Sjælland med væbnet Magt; men da
Landsknægtene nægtede at tjene i aaben Mark, maatte
han trække sig tilbage til Kjøbenhavn, hvis Belejring
begyndte 10. Juni. Alt H. G.s Jordegods blev nu af
Frederik I givet «i frit Bytte»; selv hans Fæstemø,
Elline Henningsdatter Godov, søgte man at drage
fra ham. Alt dette rokkede dog lige saa lidt hans
Troskab mod Christian II som et Forsøg paa at faa
ham til at udlevere Kjøbenhavn mod en Sum af 20000
Gylden. Og dog var han selv i den største Pengenød;
endog før Christian II’s Afrejse havde han afhændet
en Del af sit Jordegods. Besætningen bestod af et
Par Tusend Landsknægte og en Del Rytteri. For at
skaffe Penge til Veje til disse maatte han optage
Laan hos kjøbenhavnske Borgere og gaa i Borgen for
store Summer til de fremmede Høvedsmænd. Med Fasthed
holdt han dog ud langt over den lovede Tid; men da der
stadig ingen Undsætning kom, og den Hær, Christian II
havde samlet i Nordtyskland, opløste sig, begyndte han
at tabe Modet og indledede i Nov. Maaned hemmelige
Underhandlinger med Johan Rantzau og Mogens Gjøe,
der ledede Belejringen, og da Christian II ikke kunde
give sikkert Løfte om Undsætning til næste Foraar,
overgav han endelig Staden 6. Jan. 1524.
Ved Overgivelsen gaves der H. G. og hans Folk fri
Bortmarche gjennem Sjælland, Laaland og Falster,
hvorfra de overførtes til Tyskland. Selv skulde han
have sit Jordegods tilbage; men for at skaffe Penge
til Veje havde han, vistnok i de samme Dage, maattet
pantsætte Gisselfeld til sin Fætter Otte Holgersen
Rosenkrantz og til sin Broder Mogens. I 2 Aar skulde
han have frit og sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
