- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
47

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giessing, Christoffer, 1723-91, Personalhistoriker og Genealog - -48 Giessing, Hans Jørgen, 1784-1854, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foruden nogle Kantater har G. udgivet «Tychoniana eller
Efterretninger om den lærde Chr. L. Tychonius’ Levned og Skrifter»
(I-II, 1770-72). Hans Hovedværk er dog «Samling af danske,
norske og islandske Jubellærere» (4 Bind, 1779-86), hvori der er
samlet en stor Mængde Efterretninger om længelevende gejstlige og
deres Familier. Desuden efterlod G. store utrykte Samlinger af
personalhistorisk Art, hvoraf det meste nu synes tabt. Megen
kritisk Sans havde G. vel ikke, men ligesom han synes at have været
en brav og hæderlig Mand, saaledes var han ogsaa overordentlig
flittig, og han kan med nogen Føje kaldes Grundlægger af det
genealogiske Studium her til Lands for de borgerlige og særlig
de gejstlige Slægters Vedkommende. At hans Interesser ogsaa have
strakt sig til andre Felter, ses af en Forestilling, han 1779 indgav
til Regeringen om Anlæg af en ny Papirfabrik til Fremstilling af
visse Papirsorter, der hidtil kun kunde faas fra Udlandet, og til
Benyttelse af de til Papir anvendelige Raastoffer, som nu ikke kom
til Anvendelse af Mangel paa de i Forhold til Landets Papirforbrug
fornødne Fabrikker. – 1755 havde G. ægtet Anne Birgitte Saabye
(Datter af Rektor, Mag. Peder S. i Aarhus), med hvem han havde
en stor Børneflok.

Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 780 f.
Nyrop, Strandmøllen S. 207 ff.

H. F. Rørdam.


Giessing, Hans Jørgen, 1784-1854, Præst,
Søn af Præsten i Storvorde Rasm. Jørg. G. (f. 1747 d. 1812) og Jacobine Kirstine
f. Sommer (f. 1752 d. 1796), var født 3. Maj 1784. Han dimitteredes
fra Aalborg Skole 1801, tog theologisk Embedsexamen 1804 og blev
s. A. optaget i det pædagogiske Seminariums historiske Klasse. 1806
blev han Adjunkt i Viborg og 1814 Overlærer sammesteds, men
fandt sig 1815 foranlediget til at tage sin Afsked. Det næste Aar
blev han Sognepræst for Herslev og Viuf Menigheder i Ribe Stift,
1831 for Torkildstrup og Lillebrænde paa Falster og 1842 for
Ballerup og Maalev i Kjøbenhavns Amt. Han ægtede 1816 Sophie
Christine Raben (f. 1794 d. 1859), Datter af Jens Pet. R., Ejer af
Frørupgaard. – Han døde i Ballerup 22. Marts 1854.

G. tog Del i de forskjellige Forhandlinger, som i hans Tid
fandt Sted om Kirke- og Skolevæsenet, og hans Indlæg ere klart
og maadeholdent skrevne. Han stod i det hele paa samme
Standpunkt som Professor H. N. Clausen og de Mænd, der sammen med
ham maatte regnes til det liberale Parti. Han ønskede saaledes ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free