Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gerstenberg, Heinrich Wilhelm, 1737-1823, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hustru nødvendigvis maatte stille, forøgede
vistnok Gjælden fra Aar til andet. Indflydelsesrige
Venner i Hovedstaden søgte endelig at hidføre en
Grundforbedring i G.s Kaar ved i 1783 at skaffe
ham Tilladelse til – tvært imod al Skik og Brug –
at sælge sit Embede for 20000 Thlr. Dermed vilde
G. have været ude over alle Vanskeligheder,
hvis han havde faaet et andet Embede, men den
yngre Bernstorff og Schimmelmann ansaa ham –
ikke uden Grund – for upaalidelig i Pengesager og
lidet energisk af Karakter; forgjæves søgte han et
Amtmandsembede, forgjæves blev han i 1788 indstillet
til Bibliothekar ved det store kgl. Bibliothek
(sammen med Jac. Baden og D. G. Moldenhawer). G.,
som knap nok havde bjærget det halve af Salgssummen
for sit Embede, blev nu en urolig Projektmager,
som forsøgte snart det ene og snart det andet, uden
at gjennemføre noget. Da hans Kone var død i Eutin
1785, hvor han foreløbig var flyttet hen, tænkte han
endog paa at bringe sine Affærer paa Fode ved et rigt
Parti, men ogsaa dette glippede. Her i Eutin kom han
imidlertid til at omgaas meget med Digteren Voss,
som var Rektor her, og som ved sin roligere og mere
energiske Naturs Indflydelse fik ham til at udarbejde
sit sidste poetiske Udkast, det tragiske Melodrama
«Minona od. die Angelsachsen» (Hamb. 1785), som han
selv ansaa for sit bedste Skrift, men heller ikke
her havde han Held med sig; det kolde, udvandede og
langtrukne Produkt vandt aldrig Bifald. I Efteraaret
1786 flyttede G. til Altona og endelig, 3 Aar efter,
kronedes hans uafladelige Ansøgninger og hans Venners
Bestræbelser med Held; han blev i 1789 udnævnt til
Justitsdirektør ved Lottoet. Her i Altona fandt han
ogsaa i 1796 en anden Hustru, en anden Moder til
sine Børn og en trofast Plejerske paa sine gamle
Dage, nemlig Sophie Ste-mann, Datter af en holstensk
Kjøbmand, der var bleven ruineret i England under
Kolonialkrigen. Forbindelsen med denne ædle Kvinde
skaffede ham en nogenlunde rolig og lykkelig Alderdom,
medens hans usvækkede Syn og hans næsten ubegrænsede
Frihed tillode ham at sysle med sine Yndlingsstudier;
men digte vilde han ikke mere, og det var kun med
Vanskelighed, at hans Ven Gähler fik ham til at udgive
det bedste af sine Skrifter i 3 smaa Bind under Titel
«Vermischte Schriften» (Altona 1815-16). Hvad han
studerede, var Filosofi, især Metafysik; Læsningen
af Kants Skrifter foryngede ham i den Grad, at han
endog i Treserne tænkte paa at søge et filosofisk
Professorat i Kiel. Sine filosofiske Skrifter har
han for det meste selv tilintetgjort; der findes kun
trykt nogle faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
