Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersdorff, Christoffer, -o. 1635 - Gersdorff, Frederik, o. 1650-1691, Hofembedsmand, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordegods og Tid efter anden ejede en hel Række jyske
Hovedgaarde: Palstrup, Isgaard, Vosnæsgaard, Hanbjærg
Hovgaard, Kjærsholm, Søbygaard, Tanderupgaard,
Refstrup, Udstrup, Risager, Donslund osv.; hans
Ejendomme ansloges 1625 til 2088 Tdr. Hartkorn. C. G.,
der døde mellem 24. Febr. 1634 og 9. Febr. 1635,
er Fader til den nedennævnte Rigsdrost Joachim G.
Thiset.
Gersdorff, Frederik, o.1650-1691, Hofembedsmand, Diplomat,
var yngste Søn af ndfr. nævnte Joachim
G. 1668 blev han Hofjunker og senere Kammerjunker
hos den unge Kong Christian V. 1670 sendtes G. til
Celle som dansk Envoyé hos Hertugerne af Brunsvig,
men kom hjem igjen 1678 og blev Ceremonimester
(siden Overceremonimester) ved Hoffet. 1680 fik han
Titel af Etatsraad og ledsagede 1683 Prins Jørgen til
hans Vielse i England. Faa Hjemrejsen aflagde G. i
Egenskab af overordentlig Gesandt Kondolencebesøg i
Paris i Anledning af Dronningens Død. 1684 blev han
Ridder af Danebrog og ledsagede 1685 Kongen paa Rejsen
til Norge. Allerede 1686 udpegedes han til Gesandt
i England af udenforstaaende, der hos Magthaverne
troede at spore Frygt for G.s Yndest hos Kongen og
hos Gyldenløve. Først 1688 blev det dog til Alvor
med denne Sendelse, da netop G.s Svigerfader, den
rige Christen Skeel (d. 23. Marts 1688), havde efterladt ham
en stor Arv, hvoraf han som sin Hustrus Mødrenearv
allerede havde modtaget Ravnholt, medens han selv
1669 havde solgt sin Fædrenearv, Aalstrup og Tostrup
(Christianssæde) paa Laaland. Som ivrig Legitimist
holdt G. i England til det yderste fast ved Jacob
II, men kom herved i et skjævt Forhold til Prins
Jørgen og end mere til den ham saa usympathetiske
Vilhelm III. 30. April 1689 hjemkaldtes han altsaa
og døde allerede 1691 i Slutningen af Avg. paa en
Udenlandsrejse, som det synes i Bergen i Hennegau.
Med god Føje udtaler han om sine (til Dels
danskskrevne) Beretninger fra den engelske
Revolution, at de ere mere underholdende end
en opdigtet Roman. Hertil bidrager væsentlig den
livlige Stil, baaret af en opvakt Tanke og prydet
med friske Udtryk. Det skjønnes heraf let, at G. har
hørt til sin Samtids «gode Hoveder» her til Lands,
hvorom vel ogsaa det vidner, at han er en af dem,
hvem man har tillagt Andel i Forfatterskabet til
«Grevens og Friherrens Komedie». – G. var ved sin
Død Enkemand efter Elisabeth Sophie Skeel (d. 1690),
der bragte ham Tølløse foruden Ravnholt. Den ældste
Datter ægtede Chr. Sehested, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
