Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galt, Peder, 1584(?)-1644, Admiral - Galt, Peder Ebbesen, -1548, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsraadet, og de tilstedeværende Medlemmer af dette traadte
sammen 28. Avg. De dømte ham til Døden som ulydig mod den
givne Ordre, men alle bade de i deres Votering om, at Kongen
vilde lade Naade gaa for Ret, og selv kastede han sig for Kongens
Fødder. Det vidner mere om en af Sorgen skabt eller næret Haardhed
end om en rolig Retfærdighedsfølelse, at Christian IV ikke lod
sig røre. 31. Avg. blev P. G. henrettet lige over for Kjøbenhavns
Slot. Liget blev baaret hen i et Fjællehus ved Holmens Kirke og
siden der fra flyttet til Hagested Kirke. – Han havde været gift
med Birgitte Jensdatter Baad, der var død 18. Maj 1630.
Bruun, Slaget p. Kolberger Heide S. 125 ff.
Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 263 f.
J. A. Fridericia.
Galt, Peder Ebbesen, –1548, Rigsraad,
Søn af Ebbe Mogensen G. til Rudbjærggaard og Tyrrestrup og Sophie Pedersdatter Høg
fra Eskjær, var en af de mere fremtrædende Adelsmænd paa
Reformationstiden. Han var Lensmand paa Næsbyhoved ved Odense,
der var tillagt Kong Hans’ Enke, Dronning Christine, under hele
hendes Enkestand (1513-21) og derpaa under Christian II, indtil
denne efter det jyske Raads Opstand i Begyndelsen af 1523
pludselig fratog ham baade dette Len og Hindsgavl, hvori han havde
Pant som Arving efter Gjord Nielsen Drefeldt, med hvis Datter
Ingeborg han var gift. Peder Ebbesen (som han altid selv skriver
sig) opsagde da 19. Marts Kongen sin Troskab, dog først efter at
han var truet med Tab af Gods og Liv af det jyske Raad. Som
Grund anfører han tillige sin Frygt for at komme til Kongen i
Sjælland paa Grund af Mor Sigbrits Trusler. Han sluttede sig nu
til Frederik I, fik 1524 Næsbyhoved tilbage, hvortil Pantesummerne
fra Hindsgavl overførtes, indtil han 1529 fik Lundenæs i Jylland i
Pant paa Livstid for de store Summer, Kronen skyldte ham og
Gjord Nielsens Arvinger. Størst Betydning fik han dog under
Grevefejden, da han, der ved Svogerskabsbaand var nøje knyttet
til Mogens Gjøe og Erik Banner, sluttede sig til Christian III. Han
var en af Hovedførerne for den Troppestyrke, Hertug Christian i
Juli 1534 sendte til Fyn for at dæmpe de der udbrudte Uroligheder.
Men da der i Avg. ankom Hjælp fra Grev Christoffer, bleve de
hertugelige overraskede i Nyborg, hvorfra P. E. dog undslap. Da
Skipper Clement havde rejst Bønderne i Jylland, fik P. E. i Forening
med Rigsraad Ove Lunge efter Adelens Nederlag ved Svendstrup
Befaling til at sørge for Befæstelsen og Forsvaret af Randers, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
