- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
550

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galster, Carl, f. 1835, Officer, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Galster, Carl, 1835-91, Officer, Skolemand.
G. er født i Nørre Sundby 28. Avg. 1835 og Søn af
ndfr. nævnte Johan Georg G. Efter at have nydt
Undervisning i Hjemmet og i Aalborg Latinskole kom
G. 1854 ind paa Landkadetakademiet, hvorfra han 1856
afgik som Sekondlieutenant til 5. Bataillon, men
forsattes Aaret efter til 17. Bataillon. Med denne
Afdeling (17. Regiment) deltog han i Krigen 1864,
og Dybbøldagen, 18. April, var han Kompagnikommandør
og Kommandant i Skanse Nr. 8. Skansen isoleredes
fuldstændig under Kampens Gang og blev heftig
beskudt med Kardæsk- og Geværild, men G. holdt
med den ham egne frygtløse Energi urokkelig
Stand, og Skansens brugbare Kanoner og den lille
Infanteribesætning fyrede lige til det sidste,
og indtil de overvældedes af de fjendtlige
Stormkolonner. G. førtes derefter som Fange til
Posen. To af Regimentets Officerer gjorde sig paa
samtlige Regimentskammeraters Vegne til Tolk for den
Beundring, man følte for hans udmærkede Holdning,
og efter Hjemkomsten fra Fangenskabet hædredes han
med Ridderkorset. G. blev Premierlieutenant 1867,
forsat som saadan til 24. Bataillon 1874, Kapitajn
1876 ved 27. Bataillon, men kort efter forsat til
21. Bataillon og afskedigedes 1887 paa Grund af
Alder af Hærens Linje, hvornæst han blev ansat som
Kompagnichef i Forstærkningen ved 31. Bataillon.

Ved Siden af den militære Gjerning har G. ved sin
Jærnflid og støttet af en Arbejdskraft, der turde
være enestaaende, fundet Lejlighed til Udfoldelse af
en omfattende Lærervirksomhed. Allerede som ganske
ung, i 1857, begyndte han med at give Undervisning,
navnlig i Mathematik, hvilket Fag han har en
særegen Gave til at foredrage letfattelig, og i 1865
oprettede han sammen med en Svoger Galster & Holbølls
Kursus. Det dimitterede til Præliminærexamen og
Examen artium, men dets Hovedformaal var at forberede
til den militære Højskole, senere Officersskolen,
og Søofficersskolen, og det langt overvejende
Antal af de nuværende Officerer i Hæren er udgaaet
fra dette Institut. Som Kursusbestyrer og Lærer er
G. overordentlig afholdt – en naturlig Følge af den
levende Interesse, hvormed han omfatter sine Elever,
og den fortrolige og kammeratlige Maade, hvorpaa han
omgaas dem –, og et smukt Vidnesbyrd herom blev givet
ham, da han havde virket 30 Aar som Lærer, gjennem
en Adresse, undertegnet af over 500 Officerer, alle
forhenværende Elever. – G. ægtede 21. Dec. 1862 Marie
Louise Caroline Cathrine Holbøll (f. 9. Juli 1840),
Datter af Inspektør i Sydgrønland, Kapitajnlieutenant
Carl Peter H. og Hanne Sophie Therese f. Petersen.
G. døde 22. Okt. 1891.

S. A. Sørensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free