Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gad, Peter Christian Stenersen, 1797-1851, Biskop - Gade, Ludvig Harald, f. 1823, Danser og Mimiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne eller i det mindste at paavise, at de kirkelige
Lovbestemmelser ikke kunde anvendes paa saa massiv
en Maade, som Lindberg vilde.
G. var 1840 bleven Dr. theol., og da Laaland-Falsters
Bispestol 1845 blev ledig ved R. Møllers Død, blev
han dennes Eftermand. Lindberg var Aaret i Forvejen
bleven Præst i Tingsted paa Falster, og det løb
ikke af uden fornyede Stridigheder mellem de to
gamle Modstandere. 1848 forflyttedes G. til Fyns
Bispestol. Heller ikke her undgik han Stridigheder
med de grundtvigianske Præster. Han havde, uagtet
han allerede den Gang var angrebet af den Sygdom, der
voldte hans Død, Del i, at der blev givet Præsterne
Birkedal fra Ryslinge og Viborg fra Rynkeby en
Irettesættelse, fordi de imod Sognepræstens Vilje
havde holdt en Forsamling i et Sogn, hvor Baptisterne
havde vundet Udbredelse. Sagen vakte ikke lidt Opsigt
og bidrog sit til, at Loven om Sognebaandsløsning
udkom. – G. døde 12. Okt. 1851.
Erslew, Forf. Lex.
L. Koch.
Gade, Ludvig Harald, 1823-97, Danser og Mimiker.
Født i Kjøbenhavn 16. April 1823 blev G. af sine Forældre,
Klejnsmeddemester Jacob G. og Kirstine f. Andersen,
som Barn anbragt i det kgl. Theaters Danseskole,
betraadte første Gang Scenen 3. Nov. 1836 og
debuterede 8. Jan. 1848 i «Festen i Albano». Hans
noget svære Figur bevirkede, at han egnede sig
bedst for grotesk Dans, men til Gjengjæld blev
han som Mimiker en udmærket Støtte for Balletten
og fik i Aarenes Løb et lige saa omfattende som
afvexlende Repertoire, i hvilket han med stor
Smag og Kunst forstod at karakterisere de enkelte
Roller. Blandt hans bedste Roller kunne fremhæves:
Korporalen i «Bellman», Mephistopheles i «Faust»,
Svend i «Fjældstuen», den overmodige Bonde i
«Brudefærden i Hardanger», Kong Svend i «Valdemar»,
Ole Sluproer i «Fjærnt fra Danmark», Regimentstamburen
i «Pontemolle», Jætten Thrym i «Thrymskviden» og
endelig Bjørn i «Valkyrjen», vistnok hans ypperste
mimiske Fremstilling, hvor han var lige udmærket,
hvad enten han skildrede Vikingens Bersærkegang
eller Vildmandens salige Rus. I Sæsonen 1857-58 var
han konstitueret som Sceneinstruktør for Operaen,
blev ved Bournonvilles Bortrejse i 1861 midlertidig
Balletdirigent, i hvilken Stilling han ogsaa efter
Balletmesterens Tilbagevenden gik denne til Haande,
indtil han efter Bournonvilles Død i 1877 ene overtog
Ledelsen af den danske Ballet. Han fratraadte som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
