Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Frederik, -1708, Vicestatholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Tanker om sine Evner og sit Magtomraades Udstrækning,
hvorfor han som Statholder i Norge baade udkastede en Mængde
Planer til Landets og enkelte Lokaliteters Opkomst og Hjælp samt
til Dels kom i Kollision med forskjellige Personer, der stode i Vejen
for Realisationen af hans Ideer. Navnlig var dette Tilfældet lige
over for Feltmarskallen Grev Gustav Vilhelm Wedel, med hvem
Kongen ved flere Reskripter af Aar 1700 maatte paalægge ham at
leve i Rolighed. Han havde ikke været mere end et halvt Aars
Tid i Norge, før han i sine Relationer til Kongen fremsætter en
Mængde ret mærkelige Forslag til vidtgaaende Forandringer baade
i Landets almindelige Administration og i mange mindre, lokale
Anliggender. Han foreslaar saaledes bl. a. en større Adskillelse
og Forskjel i Danmarks og Norges Administration, for at det ene
Rige ikke skal hindre det andet i sin Opkomst, i Handel og
Næring m. m., i det de for Danmark givne Bestemmelser ofte ikke
ville vise sig passende for Norge. Disse vistnok baade velmente
og forstandige Tanker, der røbe et temmelig fremskredent Standpunkt,
synes imidlertid ikke at have fundet Gehør, og G. var vel
heller ikke Manden for at bringe sine Ideer til Udførelse, da han
synes at have været af et uroligt og rastløst Temperament, der vel
kunde fatte adskillige gode og nyttige Planer, men manglede
Udholdenhed og Evne til at forfølge og gjennemføre dem.
Om Høsten 1700 lod G. foretage en «Klapjagt paa Røvere
og fordægtige Personer» (d. e. Fanter og Landstrygere), af hvilke
der paa én Gang indfangedes 130, hvoraf 44 indsattes paa Akershus,
en Foranstaltning, der dog ikke synes at have medført noget
heldigt Resultat, uagtet den senere ofte blev gjentagen. Samme
Høst gjør han ogsaa Forslag til at sætte Akershus i en for Kongen
beboelig Stand samt om Christianssands Privilegier, om Tolden og
Trælasttienden, Sagskjørselen, Handelen og Korntoldens Ophævelse
m. m., hvorpaa han sluttelig tilføjer: «Allernaadigste Konge, Norge
haver haft hidtildags en Klædning, som var for eng og for kold
paa somme Steder og for vid og for varm paa somme Steder.
E. kgl. Maj. har bestilt mig til Norges Livskrædder, at jeg skulde
tilskære Riget en ny Klædning, som skulde være lige vid og lige
tempereret overalt, saa at Norge udi alle Maader kunde røre og
vende sig der i til E. Maj.s Tjeneste efter E. Maj.s eget Behag,
som min Instrux udviser. Jeg beder allerunderd., allernaad. Konge,
E. Maj. permittere ikke, at Bønhaser fra Norge eller andensteds fra
befatte sig med at skære den Klædning tillige med mig til, for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
