- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
506

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaas, Hans, o. 1500-1578, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa meget lang Tid. 1552 var H. G. saaledes i Danmark,
nærmest med det Formaal at skaffe Midler til Istandsættelse af Throndhjems
herlige Domkirke, der ved Vanrøgt var kommen i en elendig
Tilstand. Ved samme Lejlighed var han ogsaa i Fyn og lejede
en Gaard i Svendborg, ventelig af Hensyn til sin ældste Søn, Oluf
G., der var bestemt til at overtage hans adelige Gods, og for hvem
han derfor ogsaa fik udvirket et nyt Adelsbrev, formodentlig fordi
der kunde rejses Tvivl om, hvorvidt Slægtens tidligere Adelskab
endnu gjaldt, eller det var gaaet tabt ved Faderens Indtrædelse i
den gejstlige Stand. – Ved sin Hjemrejse til Throndhjem havde
H. G. den Tilfredsstillelse at kunne medbringe en Række Kongebreve,
bestemte til at afhjælpe de værste Mangler i hans Stift.
Hjemkommen arbejdede han videre paa at tilvejebringe god Kirkeskik.
Da Evert Bild til Ravnholt (s. II, 194) imidlertid var bleven
Stiftslensmand i Throndhjem, oprandt der en vanskelig Tid for H. G.
Disse to fynske Adelsmænd harmonerede ikke. En Klage, som
Lensmanden havde forebragt over Biskoppens Embedsførelse, og som
havde foranlediget et strængt Kongebrev til denne, bragte H. G.
til i Christian III’s sidste Levetid at begive sig til Danmark for at
retfærdiggjøre sig. Samtidig ønskede han at forebringe en Række
Ønsker sigtende til Forbedringer i Stiftets Kirkevæsen. I Okt. 1558
søgte han Kongen paa Koldinghus; men da han ikke forud havde
beraadt sig med Lensmanden om de Punkter, hvori han ønskede
Forbedringer, saa udrettede han kun, at Sagerne sendtes tilbage til
Throndhjem til E. Bilds Betænkning.

Selv forblev H. G. indtil videre i Danmark, og da han for en
Tid siden havde mistet sin ovennævnte Hustru, indgik han nu nyt
Ægteskab med Benedicte Mortensdatter, en fattig adelig Jomfru,
der var noget beslægtet med Herluf Trolles Hustru, Birgitte Gjøe,
og havde været i Huset hos denne. I Foraaret 1559 kom de
tilbage til Throndhjem. Forholdet til Lensmanden havde imidlertid
ikke forbedret sig. Da Biskoppens Hustru vilde overbringe
Lensmandens Frue, Viveke Podebusk, et Brev fra Birgitte Gjøe, fik hun
en yderst kølig Modtagelse, og ved et senere Besøg overøstes hun
med Haan og Spot af E. Bild. Derved blev det imidlertid ikke;
Lensmanden fik under en brutal Form Biskoppen berøvet hans
Embedsbolig, Helgeseter Kloster ved Throndhjem, i det han saa
at sige kastede ham paa Gaden. Da H. G. vemodig klagede til
Frederik II over den ham tilføjede Uret, opnaaede han vel, at han
indkaldtes til et Forligsmøde med E. Bild for Kongen i Odense

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free