Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fønss, Otto Carl Christian, f. 1853, Digter - Fønss, Peter Severin, o. 1761-1824, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varm erotisk Følelse samt Lethed til at fremkalde fantasifulde
Billeder udmærke ham. Han er en kunstnerisk Versifikator af
ikke ringe Rang og udmaler Detaillen med stor Finhed, men røber
mindre Evne til at kombinere og frembringe Helhedens Harmoni.
Nic. Bøgh.
Fønss, Peter Severin, o.1761-1824, Amtmand,
en Søn af Kancelliraad Hans F. (f. 1712 d. 18. Jan. 1791) og Else f. Thrane,
fødtes paa Faderens Ejendom Løvenholm 4. Marts 1761 (eller 1764),
tog 1783 dansk-juridisk Examen, udnævntes allerede 1784 til Justitsraad
og blev 1787 Vice-Landsdommer i Nørrejylland, men var i de
følgende Aar væsentligst beskæftiget med paa forskjellige Maader
at forbedre Agerbruget i sin Hjemstavn, hvis Befolkning han i flere
Retninger uegennyttig søgte at hjælpe paa Fode. 1798 blev han
Generalkrigskommissær, 1800 Direktør for Estvadgaard Kloster, 1801
adlet, s. A. Bataillonskommandør ved det østjyske Landeværnsregiment,
1803 Chef for samme og arbejdede i disse Aar ivrig for
Stiftelsen af den jyske Kystmilits. Efter at han 1804 var bleven
Kammerherre, udnævntes han 1805 til Amtmand over Randers Amt
og var tillige fra 1802-6 Medlem af Direktionen for Nørrejyllands
Arsenal. Som Amtmand udfoldede han en ihærdig Virksomhed for
Vejes og Broers Istandsættelse, for Jordemødres Oplærelse og
Ansættelse, for Smugkroers Afskaffelse og for unge Menneskers
Uddannelse m. v., og han skyede ikke personlige pekuniære Ofre for
at gjennemføre sine Planer. Sin stærke Trang til at hjælpe Næsten
tilfredsstillede han endog i et saadant Omfang, at det langt
oversteg hans egne Kræfter. 1813 maatte han for at komme ud over
Vanskelighederne sælge Løvenholm, og da han selv intet mere
havde at bortgive, benyttede han Penge, der i Embeds Medfør vare
i hans Værge, til at laane ud af uden at skaffe sig tilstrækkelig
Sikkerhed. En Katastrofe var derfor uundgaaelig. 1818 blev han
suspenderet og i 1820, efter at der var erhvervet Domme over ham
baade af Staten og private, afskediget i Naade fra sit Embede med
en aarlig Pension af 1000 Rdl., som han dog ikke maatte hæve,
forinden de Krav, der hvilede paa ham i Anledning af hans
Embedsførelse, vare fyldestgjorte. At Afskedigelsen skete paa saa
gunstige Vilkaar, skyldtes den Erkjendelse, «at ingen uædle eller
uredelige Bevæggrunde, men Svaghed, en ikke beregnet Godgjørenhed
og Hjælpsomhed i Forbindelse med de Forandringer i de
pekuniære Forhold, som desenere Tider havde ført med sig», bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
