Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuiren, Henrik, 1614-59, Læge, Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Moders Søster, ses, at han især studerede Medicin og
Mathematik, uden dog at forsømme Latin og Græsk (Rostgaardske Saml.
4to, Nr. 158). Ved Hjælp af de Breve, han jævnlig vexlede med
Dr. Oluf Worm, der paa lignende Maade var beslægtet med ham,
kunne vi for øvrigt følge ham paa hans mangeaarige Færd i
Udlandet og sætte os ind i hans Studier og Interesser. 4 Aar
tilbragte han i Leiden, iberegnet et Besøg paa nogle Maaneder i
Franeker; derpaa rejste han med sin Broder Thomas til Paris, hvor
han særlig dyrkede Anatomi og Botanik. I Frankrig tilbragte han
hen ved 1 1/2 Aar, derpaa gik han over Lyon og Montpellier til
Italien, og efter at have gjennemrejst Landet slog han sig i 1639
ned i Padua, hvor han siden tilbragte henved 6 Aar og blev som
hjemme. I sin Landsmand, den lærde Johs. Rhodius, havde han
en god Støtte; for øvrigt sluttede han sig meget til Professor
Vesling og deltog baade i hans anatomiske Øvelser og i hans
botaniske Exkursioner i Alperne. I et Par Aar var F. en stadig
Deltager i de kliniske Øvelser paa Hospitalerne. Imidlertid fungerede
han 1641-42 som «Consiliarius» for Artisterne af den tyske Nation
i Padua og benyttede Lejligheden til at gjøre Uddrag af Nationens
forskjellige Matrikler, og da disse hans Optegnelser ere blevne
udgivne (i Suhms Saml. II, 3, 6 ff.), ledsagede af hans oplysende
Anmærkninger, have vi derved faaet værdifulde Oplysninger om de
danske, som i Tiden 1566-1644 have studeret i Padua. Efter at
have afsluttet sit lange Ophold i Italien med et Besøg i Rom og
Neapel drog F. 1645 til Basel, hvor han 30. Sept. tillige med
sin Fætter Thomas Bartholin tog den medicinske Doktorgrad. F.s
Disputats handlede «de hydrope». Endnu en Gang besøgte han
Frankrig og dvælede atter en Tid i Leiden, inden han efter 13
Aars Fraværelse endelig sidst i Sept. 1646 gjensaa sit Hjem og sin Slægt.
Nu skulde vel Frugten høstes af F.s langvarige Studierejser.
Men derom forlyder meget lidt. Han maa dog have praktiseret i
Kjøbenhavn, da Thomas Bartholin i sin smukke Gravskrift over
ham kalder ham «de syges Tilflugt». Hans Helbred begyndte
imidlertid snart at vakle, i nogle Aar led han af Brystsyge, indtil
han døde under Hovedstadens Belejring 8. Jan. 1659. Han var
ugift. Inden sin Død havde han bestemt en Del af sine Midler til
Legater, især til Kirker, fattige Studenter og andre trængende.
Universitetet skjænkede han sin ikke ubetydelige Samling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
