- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
462

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritz, Søren, f. 1827, Fysiker - Fritzsch, Claudius Ditlev, o. 1763 - 1841, Blomstermaler - Frohne, Jacob Vilhelm, f. 1832, Murmester og Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels som Leder af offentlige Arbejder, indtil han 1866
blev Bestyrer af Kryolithbruddet i Ivigtut i Grønland;
i denne Stilling blev han med en kort Afbrydelse
til 1879. Siden den Tid har F. været optaget af
hydrografiske og meteorologiske Studier, der dels ere
optagne i Tidsskrifter, dels udgivne selvstændig. Af
disse kunne nævnes: «Undersøgelser over de Bevægelser,
Solvarmen fremkalder i Atmosfæren» (1865), «Remarks on
winds, clouds and auroras» (1883) og «Vandbevægelser
og Isforholdene i de nordpolare Farvande» (1885).
F. døde 27. Okt. 1895.

C. Christiansen.


<i>Fritzsch, Claudius Ditlev,</b> o.1763-1841, Blomstermaler.
F., der synes at være født 1763 i
Kiel, besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn fra 1786
og vandt 1790 den mindre Sølvmedaille der. Han
dyrkede i Førstningen især Vandfarvemaleriet, saa
vel Akvarel som Gouache, men gik dog snart over til
Oljemaleriet. Da han som Blomstermaler ikke kunde
faa det Stipendium, Akademiet havde at bortgive,
er der Grund til at tro, at han i 1796 eller 1797
har haft en kgl. Understøttelse, i det mindste til
en mindre Rejse, thi en saadan krævedes for at kunne
antages til Medlem, og 1797 agreeredes han til at
gjøre Medlemstykker. Disse, som vare bestemte til
at være to Blomsterstykker i Gouache, vare dog først
færdige til at fremstilles for Akademiet i 1806. Det
var nu to Blomsterstykker i Oljemaleri, der vakte en
saadan Opmærksomhed, at han med fuld Enstemmighed
blev optaget til Medlem. Hans Liv hengled uden
ydre Begivenheder, i venskabelig Omgang med andre
Kunstnere, især af den tyske Kreds; dog nævnes han
som Ungdomsven af Thorvaldsen. Han fik Medlemsbolig
paa Charlottenborg 1817, døde der ugift 27. Nov. 1841
og siges da at have været 78 Aar gammel. Han nød
stor Anseelse for sine med megen Flid og saa at sige
botanisk Troskab udførte Blomsterbilleder, hvori dog
Sans for Farveskjønhed og virkningsfuld Anordning
ikke savnes. Foruden hans Medlemsarbejder ere kun
et Par Billeder, tilhørende den kgl. Malerisamling,
offentlig tilgængelige.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Frohne, Jacob Vilhelm, f. 1832, Murmester og Samler.
Han er født 15. Avg. 1832 i Flensborg;
hans Forældre vare Slagtermester Joh. Chr. F. og
Marie f. Jürgensen. Efter at have gaaet i Skole
i sin Fødeby, en Tid i dens Latinskole, kom
han 1848 i Murerlære og drog 1852 som Svend til
Kjøbenhavn. 1853-54 rejste han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free